SEGA i fyringer og frasalg af studie
Anders Friis
Estimeret læsetid: 2 minutter.
March 28, 2024
Antallet af fyrede i spilbranchen det seneste års tid skal tælles i tusinder, men der sker fortsat fyringer i branchen
Det anslås at omkring 8.000 ansatte er blevet fyret i spilbranchen alene i 2024. Hertil skal lægges de mere end 10.000, der blev fyret fra branchen i 2023.
Nu er turen så kommet til Sega, der ifølge Gamesindusty.biz netop har afskediget 240 medarbejdere primært i Segas europæiske aktiviteter.
Hardligt, der blandt andet er studiet bag en stor del af Sonic spillene, er blevet ramt af nedskæringerne i beskedent omfang, hvor imod Sega Europe og Creative Assembly, der blandt andet står bag Total War spillene, men i den seneste tid har fået negativ opmærksomhed i forbindelse med annulleringen af Hyenas.
Efter nyheden om afskedigelserne ramte Børsen i Tokyo, de sociale medier og nyhedssites rundt om i verden, så har Sega undskyldt overfor de ansatte, der har modtaget nyheden om fyringerne igennem disse kanaler i stedet for fra deres leder.
Frasalg af Relic
Udover afskedigelserne af medarbejdere, så har Sega og så valgt at frasælge det canadiske studie Relic Entertainment, der nok er mest kendt for RTS spillene Company of Heroes, men derudover også har produceret en del Warhammer 40.000 spil, og ikke mindst det meget anmelderroste Age of Empires IV.
Relic Entertainment beskriver frasalget på X, hvor de på vanlig business lingo takker for samarbejdet med Sega, og med begejstring ser frem til samarbejdet med en ny ejer.
https://twitter.com/relicgames/status/1773244490171458017
Relic Entertainment vælger ikke at sætte navn på den nye samarbejdspartner, men det vælger Sega dog at gøre i en selskabsmeddelelse.
Det drejer sig om den britiske kapitalfond Emona Capital, der ifølge deres hjemmeside har fokus på entrenørskab og teknologivirksomheder.
Mest læste i dag
Anmeldelse
April 12, 2026
Thrash-anmeldelse – Naturkatastrofe, hajer og Netflix på autopilot
Nyhed
April 13, 2026
Et af årets mest ventede spil står måske overfor en udskydelse
Anmeldelse
April 13, 2026
Pragmata-anmeldelse – En stærk tur til månen, der slutter for hurtigt
Nyhed
April 13, 2026
GTA 6-studie under pres- Data holdt som gidsel
© Copyright - arkaden.dk

