Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Shuhei Yoshida havde valget mellem indie-titler eller at forlade PlayStation

Shuhei Yoshida havde valget mellem indie-titler eller at forlade PlayStation
Sony Interactive Entertainment
Kasper Hansen

Kasper Hansen

Estimeret læsetid: 2 minutter.

February 20, 2025

At Jim Ryan satte Shuhei Yoshida i en så presset situation, siger en del om forskellen på de to – og hvem der i sidste ende viste sig at være den større person

Shuhei Yoshida har været en nøglefigur hos PlayStation i mere end tre årtier. Som tidligere præsident for Sony Interactive Entertainment (SIE) Worldwide Studios spillede han en central rolle i udviklingen af nogle af Sonys største spil. I 2019 skiftede han dog fokus til en ny mission: at støtte indie-spiludviklere. Selvom det ikke var et valg, han selv traf, har han siden brændt for at give små udviklere en større platform på PlayStation.

Da Shuhei Yoshida i 2019 trådte tilbage som præsident for SIE Worldwide Studios for at lede PlayStations satsning på indie-spil, var det ikke en beslutning, han selv tog. Faktisk stod han over for to valgmuligheder: tage rollen som leder af den nye indie-indsats eller forlade PlayStation helt.

I et nyt interview med VentureBeat fortæller Yoshida, at selvom han reelt kun havde ét valg, var det stadig en opgave, han så frem til.

At gå fra førstepartsspil til indie-spil? Jeg havde ikke noget valg. Da Jim [Ryan] bad mig tage indie-jobbet, var det enten dét eller at forlade virksomheden.
Men jeg følte stærkt for PlayStations fremtid og indiescenen. Jeg ville virkelig gøre det her. Jeg troede på, at jeg kunne bidrage med noget særligt.

Shuhei Yoshida i interview med VentureBeat

Han ser sig dog heldig, da indie-miljøet tog godt imod ham og gav ham muligheden for at hjælpe dem med at vokse på PlayStation-platformen.

For Yoshida var overgangen fra store AAA-spil til indie-scenen en større udfordring end beslutningen om at forlade PlayStation efter 31 år.

Jeg er blevet rådgiver for nogle af disse virksomheder. Jeg fortsætter med at arbejde sammen med nogle af de indie-udgivere og udviklere, som jeg respekterer. Overgangen fra Sony til at blive en uafhængig rådgiver er faktisk en mindre omvæltning end at gå fra førstepartsudvikling til indie-scenen.

Hvert år, når man deltager i en af disse begivenheder, er et par af de nominerede til årets spil indie-titler. De bringer noget spændende til branchen. Det er utroligt sjovt. Det her er mit drømmejob – at kunne hjælpe dem.

Shuhei Yoshida i interview med VentureBeat

Yoshidas rejse viser, at passion for spil ikke handler om budgetter eller branding, men om kreativitet og innovation. Fra at forme PlayStations største titler til at støtte morgendagens indie-hits har han bevist, at hans kærlighed til spilmediet rækker langt ud over corporate strategi – det handler om at fremme nye idéer og give talentfulde udviklere en stemme. Trods hans begrænset valg.

Kasper Hansen

Kasper Hansen

Skribent & Anmelder


Kasper har tidligere været skribent og anmelder for GamersLounge. De kompetitive spil som FIFA, Hearthstone og Call Of Duty-serien er nogle, han bruger mange timer på, men via en voksende passion har han også skabt en stor kærlighed til historiedrevne spil – særligt AAA-spil.

Mest læste

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed

May 8, 2025

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Clair Obscur: Expedition 33  passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Nyhed

May 8, 2025

Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse

May 9, 2025

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance

Anmeldelse

May 9, 2025

DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk