Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Skaberen af The Binding of Isaac lover nyt spil!

Skaberen af The Binding of Isaac lover nyt spil!
Headup Games
David Darville

David Darville

Estimeret læsetid: 2 minutter.

February 10, 2025

Det har efterhånden været over 13 år siden udgivelsen af det originale The Binding of Isaac, og fans har længe spekuleret på, om et direkte efterfølger nogensinde ville blive en realitet

Ifølge GameRant har spillets skaber, Edmund McMillen, nu endelig bekræftet, at et nyt spil i serien vil komme på et tidspunkt – men det bliver ikke foreløbig. I en TikTok kommentar til en fan sagde McMillen:

“Jeg kan med sikkerhed sige, at der på et tidspunkt kommer et nyt Isaac-spil”

Det er uden tvivl en af de mest direkte udmeldinger, fans kunne håbe på. Men selvom et nyt spil er på tegnebrættet, understreger McMillen, at der går mange år, før det bliver en realitet. Selvom McMillen bekræfter, at serien vil få en ny titel i fremtiden, gør han det samtidig klart, at en reel efterfølger ikke er under udvikling lige nu.

“Jeg ved ikke hvornår. Jeg ville ikke forvente det i mange år. Det er ikke noget, jeg arbejder på lige nu”

Han tilføjer også, at der sandsynligvis vil komme et Isaac-relateret spinoff, før en egentlig efterfølger ser dagens lys. Siden lanceringen i 2014 har The Binding of Isaac: Rebirth modtaget flere store udvidelser, herunder Afterbirth og Repentance, der har beriget spillets indhold markant. Spillet er bredt anerkendt som et af de bedste roguelike-spil nogensinde, takket være dets dybe progression, uforudsigelige gameplay og enorme genspilsværdi.

Mens vi spændt ser frem til en efterfølger af The Binding of Isaac, har McMillen travlt med at færdiggøre sit næste projekt, Mewgenics, som han beskriver som noget af det bedste, han nogensinde har lavet. Spillet er planlagt til udgivelse ved årets udgang, og McMillen har tidligere omtalt det som et ambitiøst roguelike projekt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for What'Sub

David Darville

David Darville

Skribent & Anmelder


David har en Master i IT-ledelse, hvor digitalisering var et af de primære interessepunkter i hans uddannelse. Han har også en baggrund som skribent hos Det Danske Gaming Forum. Han excellerer især inden for FPS-spil som Warzone, men hans hjerte banker for udfordringerne i Soulslike-genren. Med en controller i hånden siden den første Nintendo blev tilsluttet familiens gamle 28” billedrørs-TV, brænder hans passion for at udforske gaming-universet stadig stærkt.

Mest læste i dag

Untold UK: Liverpool’s Miracle of Istanbul-anmeldelse – Det største comeback i fodboldhistorien

Anmeldelse

May 21, 2026

Untold UK: Liverpool’s Miracle of Istanbul-anmeldelse – Det største comeback i fodboldhistorien

Nu bliver PlayStation Plus dyrere

Nyhed

May 18, 2026

Nu bliver PlayStation Plus dyrere

Ny Episode af Arkaden Podcast – Spil bliver eksklusive igen!?

Podcast

May 20, 2026

Ny Episode af Arkaden Podcast – Spil bliver eksklusive igen!?

Subnautica 2 Early Access-anmeldelse – Dyk ned i det ukendte

Anmeldelse

May 19, 2026

Subnautica 2 Early Access-anmeldelse – Dyk ned i det ukendte

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk