Slut med rabatter: Nintendo afskaffer My Nintendo Gold Points


Christian Heegaard Kongsøre
Estimeret læsetid: 2 minutter.
February 18, 2025
Fra slutningen af marts kan Switch-spillere ikke længere optjene rabatter via My Nintendo Gold Points
Nintendo sætter en stopper for belønninger til Switch-spillere. Den 25. marts 2025 bliver nemlig den sidste levedag for My Nintendo Gold Points – en digital valuta, som brugere af Nintendos eShop indtil nu har kunnet indløse på rabatter til nye køb på platformen.
Det oplyser Nintendo i et opslag på X, der henviser til en FAQ på selskabets hjemmeside.
From March 25th, it will no longer be possible to earn My Nintendo Gold Points. Existing Gold Points can still be used after this date on #NintendoSwitch #eShop within 12 months of being earned.
— Nintendo of Europe (@NintendoEurope) February 18, 2025
More information: https://t.co/nbtVOwOCXY
Guld på kistebunden
Gold Points blev indført i 2016 som en del af Nintendos eget belønningssystem, og man kan frem til slutningen af marts stadig optjene dem, som man plejer – nemlig ved at købe nye Nintendo Switch-spil eller DLC’er på eShoppen. Når man køber, får man 5% af købets pris som Gold Points, man så kan bruge på det næste køb.
Men nu hedder det altså farvel og tak til valutaen. Hvis man har Gold Points stående på kontoen efter den 25. marts, kan man dog stadig indløse dem, så længe det ikke er mere end 12 måneder siden, man optjente dem.
FAQ’en oplyser desuden, at Gold Points på Game Cards, der følger med i kasserne på fysisk købte Switch-spil, stadig kan indløses, så længe spillet ikke har en udgivelsesdato, der ligger senere end den 24. marts 2025. Omvendt må der ikke være gået mere end to år fra spillets oprindelige udgivelsesdato, til man indløser pointene, for at de er gyldige.
Hvorfor Nintendo har valgt at skille sig af med Gold Points, melder hverken beskeden på X eller FAQ’en intet om. Platinum Points, der også er en del af belønningssystemet, lever fortsat videre.
Mest læste

Nyhed
May 8, 2025
Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed
May 8, 2025
Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Anmeldelse
May 9, 2025
Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Nyhed
May 9, 2025
Ghost of Yoteis Deluxe Edition sælger bedre end standardudgaven – er vi ved at vænne os til højere priser på spil?
© Copyright - arkaden.dk