Sony bejler for opkøb af super mastodont Kadokawa


Kasper Pedersen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
November 21, 2024
Et opkøb ville indebære ejerskab over udviklere såsom Fromsoftware og Spike Chunsoft
Opkøb af store selskaber er altid spændende, selvom deres konsekvenser kan være skræmmende. For når store selskaber opsluger et andet stort firma, bliver de endnu større i en uendelig stræben efter at opnå større indkomst, og i visse fald monopol på et specifikt markedet.
Et sådan forsøg så vi tilbage til sidste år, hvor Microsoft, efter lang tids juridisk tovtrækkeri, endelig kunne opkøbe kæmpen som er Activision Blizzard King. Det krævede dog visse begrænsninger og løfter, såsom at Call of Duty-serien stadig ville udkomme på andre platforme i fremtiden, hvilket må siges at have været en rigtig god forretning for særligt Xbox.
Siden da, har der været noget stille omkring opkøb af andre studier, og de seneste nyheder har mest bestået af lukninger af flere selskaber. Xbox’ CEO, Phil Spencer, har dog for nyligt at været ude og varsle om muligheden for flere køb – Men hvor stiller det den direkte konkurrent, Sony og PlayStation? Det er der endelig nyt om.

For et par dage siden åbnede Pressemediet, Reuters, for et rygte omkring mulige forhandlinger mellem Sony og medie-mastodonten Kadokawa, og at der kunne være tale om en endegyldig aftale i løbet af et par uger. Det kom fra interne kilder, så om der var hold i historien, var på daværende tidspunkt svært at sige, da både Sony og Kadokawa selv nægtede at udtale sig.
Men det har ændret sig. Ifølge Video Games Chronicle, har Kadokawa nu bekræftet, at Sony ganske rigtigt har bejlet til selskabet. De sørger dog for at pointere intet er på plads endnu, og at selskabet selv vil ‘melde ud på en rettidig og passende maner’.
Kadokawa er nok mest kendt som storaktie-indehaver af blandt andet Elden Ring-udvikleren FromSoftware, men har også ejerskab over andre store udviklere såsom: Spike Chunsoft (Dragonball Sparking! Zero, Dangan Ronpa) og Aquire (Mario & Luigi Brothership, Octopath Traveler 1+2). Samtidig sidder konglomeratet på en masse anime-produktioner (Made in Abyss, Your Name, Konosuba).
Hvilket omfang denne “aftale” har, er som sagt ukendt, men at der skulle være tale om et fuldbyrdet opkøb er tvivlsomt. Kadokawa er en enorm multimedie-spiller på markedet, og er blevet endnu mere værd henover tiden, hvilket gør det svært for selv Sony at købe dem. Måske der kan blive råd til mindre opkøb af studier eller særlige udgivelsesaftaler?
Mest læste i dag

Nyhed
June 11, 2025
Endnu en fyringsrunde hos Bend Studio

Anmeldelse
June 18, 2025
Rematch-anmeldelse – Et fejlbehæftet men sjovt fodboldspil

Anmeldelse
June 17, 2025
TRON: Catalyst-anmeldelse – Neonlys, netcode og narrative loops

Feature
June 17, 2025
Arkaden møder Allan Olsen: “Hvis de ikke gider bruge mig, så synes jeg, at de kan bruge nogle andre.”
© Copyright - arkaden.dk