Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Sony erkender, at de burde have gennemført brugertest og intern evaluering af Concord på et tidligere tidspunkt

Sony erkender, at de burde have gennemført brugertest og intern evaluering af Concord på et tidligere tidspunkt
Foto: Firewalk Studios
Emma Stella

Emma Stella

Estimeret læsetid: 3 minutter.

November 9, 2024

“Helldivers 2 blev et kæmpe hit, mens Concord endte med at blive lukket ned. Vi fik en masse erfaring og lærte meget af begge titler.”

Så er der endnu en nyhed om PlayStations måske største flop til dato: PlayStation 5-spillet Concord. Nemlig det live-service-spil, som angiveligt kostede 400 millioner dollars at udvikle, og som blev lukket ned kun to uger efter lanceringen.
Concord var et ambitiøst og dyrt projekt, som Sony og Firewalk Studios forventede ville tiltrække et stort publikum. I stedet var anmeldelserne lunkne – også her hos Arkaden – , og interessen lav, hvilket det beskedne salgstal på under 50.000 eksemplarer også afspejlede.

Under et nyligt finansielt opkald virkede det til, at Sony og PlayStation vil tage ved lære af Concords fiasko og den kæmpe succes, der fulgte med lanceringen af Helldivers 2 tidligere på året.

Sonys præsident, COO og CFO Hiroki Totoki udtalte, at Sony burde have anvendt deres udviklingsporte såsom brugertest eller intern evaluering “meget tidligere, end vi gjorde.”

“I øjeblikket er vi stadig i gang med at lære,” sagde Totoki. “Når vi udvikler en ny IP, kender vi selvfølgelig ikke resultatet, før vi rent faktisk prøver det. Derfor er det vigtigt, at vi har flere kontrolpunkter, herunder brugertest og intern evaluering, og at vi anvender disse på et tidligere tidspunkt. Vi skulle have gennemført disse kontrolpunkter meget tidligere, end vi gjorde.”

Totokis udtalelser antyder, at Sony burde have bemærket og reageret på Concords problemer tidligere i udviklingsprocessen, så de kunne have forbedret spillet inden lanceringen. Han pegede også på Sonys “opdelte organisation” og Concords udgivelsesvindue som mulige årsager til spillets skuffende præstation. Concord blev lanceret i august, ikke længe efter megahittet Black Myth: Wukong udkom til PS5 og PC.
“Vi har en opdelt organisation, så når det gælder udvikling og salg på tværs af disse organisatoriske grænser, kunne vi have håndteret det langt mere gnidningsfrit,” sagde Totoki. “Fremadrettet, både for vores egne titler og tredjepartstitler, ønsker vi at vælge de rigtige og optimale lanceringsvinduer, så vi kan undgå kannibalisering og maksimere vores præstationer ved lancering af nye titler.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for What'Sub

Foto af: Sony

Under samme økonomiske opkald sammenlignede Sonys senior vicepræsident for finans og IR, Sadahiko Hayakawa, lanceringerne af Helldivers 2 og Concord og forklarede, at erfaringerne ville blive delt på tværs af virksomheden.
“Vi lancerede to live-service-spil i år,” sagde han. “Helldivers 2 blev et kæmpe hit, mens Concord endte med at blive lukket ned. Vi fik en masse erfaring og lærte meget af begge.”
“Vi har til hensigt at dele de erfaringer, vi har fået fra vores succeser og fiaskoer, på tværs af vores studier, herunder inden for områder som titeludviklingsstyring samt processen med løbende at tilføje udvidet indhold og skalere tjenesten efter lancering for at styrke vores udviklingsstyringssystem.”

Hayakawa understregede, at Sony sigter mod at opbygge en optimal portefølje i deres nuværende mellemlangsigtede plan, som kombinerer singleplayer-spil—hvor Sony har stærke forudsætninger og stor succes—for at sikre hits med dokumenterede IP’er og live-service-spil, der indebærer en hvis risiko, men også potentiale for vækst.

Det ser ud til, at Sony ønsker at lære af deres fejl. Ikke alene var Concord en fiasko, men Sony har også lukket ned for andre live-service-spil før deres lancering, såsom Naughty Dogs The Last of Us-multiplayer-spil. Men det betyder ikke, at Sony helt har opgivet live-service-strategien endnu, da Bungies Marathon, Guerrillas Horizon Online og Haven Studios Fairgame$ stadig er planlagt til udgivelse.

Emma Stella

Emma Stella

Skribent & Anmelder


Emma går til dagligt i gymnasiet og elsker at skrive. Hun er vild med spil og film på grund af historierne, men især spil, fordi man er tvunget til at integrere med historien, der bliver fortalt. Mest er hun til singleplayer, historiedrevet og stealth spil, men er altid klar på at afprøve nye spil.

Mest læste i dag

Spyro: A Realm Beyond-preview – Den lille lilla drage er endelig tilbage

previews

June 7, 2026

Spyro: A Realm Beyond-preview – Den lille lilla drage er endelig tilbage

Dansk spilstudie var tæt på at forsvinde! Nu er de tilbage med Expeditions: Samurai – Se den spritnye trailer her!

Nyhed

June 7, 2026

Dansk spilstudie var tæt på at forsvinde! Nu er de tilbage med Expeditions: Samurai – Se den spritnye trailer her!

Tupac er med i Stranger Than Heaven, men hvem har egentlig givet lov?

Nyhed

June 7, 2026

Tupac er med i Stranger Than Heaven, men hvem har egentlig givet lov?

Dansk middelalderspil fik første gameplay fremvist under Summer Game Fest

Nyhed

June 6, 2026

Dansk middelalderspil fik første gameplay fremvist under Summer Game Fest

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk