Sony troede ikke på Demon’s Souls
David Darville
Estimeret læsetid: 2 minutter.
February 24, 2025
Ifølge Gamerant har FromSoftware afsløret, at Sony oprindeligt var skuffede over Demon’s Souls, hvilket førte til, at udvikleren valgte Bandai Namco som udgiver af Dark Souls. Spillet, der blev udgivet eksklusivt til PlayStation 3 i 2009, var ikke en øjeblikkelig succes, og Sony valgte derfor ikke at satse på det globalt. Men kort tid efter tog Bandai Namco chancen med Dark Souls, og resten er historie.
I et interview på Sacred Symbols podcasten, gengivet af Video Game Chronicle, fortæller tidligere Sony chef Shuhei Yoshida, at Sony ikke var tilfredse med Demon’s Souls’ præstation, da det først udkom i Japan. Yoshida selv havde svært ved at komme igennem spillets begyndelse og vurderede dengang, at det var “utroligt dårligt”. Dette førte til, at Atlus og Bandai Namco blev de vestlige udgivere af spillet, og at FromSoftware valgte en anden samarbejdspartner til efterfølgeren.
Selvom Sony sidenhen har udvist stor respekt for FromSoftware og anerkender Bloodborne som et af Hidetaka Miyazakis bedste spil, har samarbejdet mellem de to selskaber været begrænset. Mange håber stadig på en Bloodborne remaster eller en efterfølger, men Sonys planer for IP’en forbliver uklare.
Sony endte dog med at få en slags revanche, da de stod bag udviklingen af Bloodborne i 2015 og senere udgav Demon’s Souls Remake til PlayStation 5 i 2020. Men ifølge Miyazaki ville tingene måske have set meget anderledes ud, hvis Sony havde været mere begejstrede for Demon’s Souls fra starten.
Mest læste i dag
Film & Serier
October 14, 2026
Fire Beatles-film på én dag og et specifikt krav fra Paul McCartney
Anmeldelse
October 14, 2026
VisionQuest-anmeldelse – Inside Out, hvis følelserne var morderiske AI’er
Nyhed
October 15, 2026
GTA 6 skulle have været langt større – Rockstar droppede dele af to kontinenter
Film & Serier
June 24, 2026
The Drama lander snart på streamingtjeneste
© Copyright - arkaden.dk

