Sony prisdiskriminerer på PlayStation Store – Højere priser ved log-in
Jakob Hansen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
March 8, 2026
I efteråret kom det frem, at visse digitale spil på PlayStations digitale butiksside i en kort periode var dyrere for nogle brugere end for andre.
Ifølge siden PS Prices, der holder øje med priserne på PlayStation Store, var i alt 17 spil på tværs af 42 butiksregioner involveret i novembers test, der gik under navnet IPT_OPR_TESTING i butikkens backend.
Selvom Sony ikke officielt har kommenteret på historien, kan det antages, at de blandt andet har brugt spildata og købshistorik fra individuelle PSN-kontoer til at skræddersy priserne – en praksis kendt som personaliserede priser.
Ikke overraskende er denne form for prisdiskrimination yderst kontroversiel, men det har ikke forhindret Sony i at arbejde videre med initiativet.
Højere priser på en lang række spil
Ifølge PS Prices har Sony med sit seneste udsalg nu udvidet brugen af personaliserede priser.
Under initiativet IPT_PILOT har op til 139 spil fået prisjusteringer for udvalgte brugerprofiler på tværs af 68 regioner – inklusiv Danmark.
Vi har blandt andet spottet Assassin’s Creed: Unity til 34,50 kr. på PS Store, mens det for denne skribent koster 91,60 kr.
Et andet Ubisoft-spil, Watch Dogs 2, står til 36,90 kr. Efter log-in koster det 125,46 kr.

De personaliserede priser kan dog også være til PSN-brugerens fordel.
Eksempelvis skal jeg betale en smule mindre for en række nyere spil som The Last of Us II, Red Dead Redemption 2 og Doom: The Dark Ages.
Som nævnt er priserne dog personlige, så de kan være anderledes for andre brugere.
Er de personaliserede priser kommet for at blive?
At Sony er gået fra test til pilotfasen og har udvidet antallet af spil med personaliserede priser, tyder på, at praksissen er kommet for at blive.
Spørgsmålet er dog, hvorvidt denne form for prisdiskriminering gennem personaliserede priser overhovedet er lovlig?
Det ser vi snart nærmere på i en opfølgende artikel.
Mest læste i dag
Film & Serier
October 14, 2026
Fire Beatles-film på én dag og et specifikt krav fra Paul McCartney
Nyhed
October 15, 2026
Ny GTA 6 trailer er kommet – Byder velkommen til sexede Leonida
Anmeldelse
October 15, 2026
Street Fighter-anmeldelse – Årets største fest!
Nyhed
October 15, 2026
GTA 6 skulle have været langt større – Rockstar droppede dele af to kontinenter
© Copyright - arkaden.dk

