Spyro, den ildsprudlende drage, slutter sig til Game Pass
Kasper Pedersen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
November 12, 2024
Endnu en ikonisk figur kommer på den store service-platform
Siden Microsoft købte Activision Blizzard King for det skyhøje beløb af 487 millarder kroner tilbage til sidste år, har der været høje forventninger til, hvad det kunne føre med sig. For selvom købet formentlig bunder ud i de store pengesummer der følger med IP’er såsom Call of Duty og Candy Crush, som begge hører under selskabets paraply, så fulgte mange ikoniske spilfigurer med.
Crash Bandicoot er særligt en figur som mange 90’er gamere kender fra deres barndom, og han kom da også på Xbox’ store spilkartotek, Game Pass, tilbage i august med den vellykkede “remake” af de tre første spil i serien, Crash Bandicoot N’sane Trilogy. Men hvad med den anden kendte Activision Blizzard ejede “maskot”, Spyro?
Det har længe været ventet, at den søde ildsprudlende drage fra Insomniac Games ville komme på platformen, når nu hans mere energiske, orange modpart havde gjort sin entre’. Men hvornår? Svaret er ganske enkelt: NU! For Xbox har netop offentliggjort, på deres X-profil, at Spyro Reignited Trilogy kommer på Game Pass, Game Pass PC & Cloud, den 12. november.
Some crystal-shattering news!
— Xbox (@Xbox) November 11, 2024
The Spyro Reignited Trilogy is coming to @XboxGamePass and @XboxGamePassPC tomorrow! pic.twitter.com/fChY2mKj0J
Spyro Reignited Trilogy er ligesom med Crash, en stor grafisk overhaling af de tre første spil i serien, denne gang lavet af Toys for Bob. Det er en eventyrlig pakke, der bringer den ikoniske drage ind i nutiden, og som forhåbentlig kan føre til noget større i fremtiden – Skønt der tidligere har været flere tvivlsomme forsøg på samme.
Selskabet, Toys for Bob, har ikke haft en nem tid på det seneste, da det tidligere på året fik kniven af Activision Blizzard. Men det lader dog til at der sker spændende ting i et nyt samarbejde med Xbox, hvor “noget bekendt” skulle være under opsejling. Måske dette er de første spæde skridt mod et helt nyt gensyn med den lilla drage? Man kan jo håbe.
Mest læste i dag
Film & Serier
January 20, 2026
Netflix sikrer sig streamingrettigheder til The Legend of Zelda-filmen
Nyhed
January 20, 2026
Er Pokémon-markedet crashet?
Nyhed
January 20, 2026
Tides of Tomorrow udskudt!
Nyhed
January 21, 2026
Star Wars: Hvad sker der med galaksens fremtid, når Kathleen Kennedy træder tilbage?
© Copyright - arkaden.dk

