Star Wars-fans kan godt glæde sig – stort RTS-spil afsløres snart!
Lau Mellemgaard Eskildsen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
January 21, 2025
Respawn Entertainment arbejder stadig på deres Star Wars-strategispil, og hvis alt går som rygterne forudsiger, får vi en officiel annoncering til april
Det er ved at være længe siden, vi sidst hørte noget om det real-time-strategy-spil, som Respawn Entertainment har arbejdet på i Star Wars-universet. Sidste år kom den kedelige nyhed, at deres The Mandalorian-spil, der ellers skulle have været en first-person shooter, blev droppet, hvilket efterlod mange med spørgsmålet om, hvad studiets næste skridt ville være. På trods af nedskæringer hos EA lader det dog til, at Respawn har holdt fast i udviklingen af deres RTS-projekt, og nu er der endelig nyt om spillet. Ifølge en kilde, der beskrives som troværdig, vil spillet blive annonceret i april.
Rygtet stammer fra X-brugeren @bogorad222, som hævder, at spillet vil blive afsløret under Star Wars Celebration i Japan, der finder sted fra den 18. til den 20. april 2025. Her skulle vi efter sigende ikke kun få den officielle annoncering, men også en trailer, der forhåbentlig kan give et bedre indtryk af, hvad vi kan forvente af spillet.
I got some details (regarding the upcoming Respawn Star Wars RTS game )
— Timur222 (@bogorad222) January 17, 2025
There will be a public announcement and trailer released during Star Wars Celebration in Japan (April 18-20)
Aimed Platforms are Steam, Xbox, PlayStation, and Epic Store. The true lineup is TBD
🤫
Projektet blev første gang annonceret i januar 2022, hvor det blev offentliggjort, at Respawn arbejder sammen med Bit Reactor, et studie ledet af den erfarne Greg Foerstch, der tidligere har været en del af flere store titler. Mens Respawn fungerer som producer på spillet, står Bit Reactor for selve udviklingen.
– Vi er store Star Wars-fans her hos Respawn, og vi er begejstrede for at arbejde sammen med Lucasfilm Games om nye titler, som vi har drømt om at lave i årevis, sagde Respawns grundlægger, Vince Zampella, dengang.
Siden da har der været stille omkring spillet, men nu ser det ud til, at vi måske får en opdatering i april. Der er stadig meget, vi ikke ved, men det bliver spændende at se, hvordan Respawn og Bit Reactor vil tackle genren og sætte deres eget præg på Star Wars-universet i en RTS-kontekst.
Mest læste i dag
Anmeldelse
April 12, 2026
Thrash-anmeldelse – Naturkatastrofe, hajer og Netflix på autopilot
Anmeldelse
April 13, 2026
Pragmata-anmeldelse – En stærk tur til månen, der slutter for hurtigt
Nyhed
April 13, 2026
Et af årets mest ventede spil står måske overfor en udskydelse
Nyhed
April 13, 2026
GTA 6-studie under pres- Data holdt som gidsel
© Copyright - arkaden.dk

