Steam i ny vanvittig rekord
Nikolaj Mosegaard
Estimeret læsetid: 2 minutter.
March 3, 2025
Platforme som Epic Games Store og GOG.com forsøger også at tiltrække brugere med eksklusive spil og konkurrencedygtige priser. Men Steam holder sig alligevel på toppen
Steam fortsætter med at dominere pc-markedet og rundede søndag den 2. marts et imponerende tal med over 40,2 millioner aktive brugere på samme tid. Sammenligner man med marts måned året før, i 2024, er det en stigning på næsten 4 millioner.
Brugerantallet ser kun ud til at gå én vej, og grunden til Steams mastodontiske og succesfulde rejse er stadig en splittet forretningshemmelighed hos Valve. Stigningen i antallet af aktive brugere på Steam i weekenden kan skyldes den massive opbakning, CAPCOMs nyeste titel, Monster Hunter Wilds, har fået. Wilds har formået at lande et formidabelt tal og lander på et højdepunkt med næsten 1,4 millioner aktive spillere. Wilds indtager derfor femtepladsen på SteamDB over højeste peak-of-all-time præstationer.

Sætter man spørgsmålstegn ved mængden af brugere på Steam, er tendensen med at oprette en ny bruger ved køb af nyt spil gennem en tredjepartsforhandler blevet mere normaliseret år efter år. Flere tredjepartsforhandlere tvinger kunder til at modtage deres nykøbte spil-licens på en nyoprettet bruger i ukendt navn. Spillet har ofte en stor rabat tilknyttet og skaber derfor en forventet højere interesse hos forbrugerne. Selvom det ikke er ulovligt at sælge en Steam-bruger, er det stadig imod Steams retningslinjer og vil medføre permanent ban, hvis det opdages.
Så hvad er opskriften på deres succes? Det kan være en blanding af loyale brugere, store samarbejdspartnere, fabelagtige rabatter og fængende temaevents. På nuværende tidspunkt er Steam Next Fest godt i gang og skaber med sikkerhed også en del trafik.
Mest læste i dag
Nyhed
January 21, 2026
Switch 2 står over for en mulig prisstigning i 2026
Nyhed
January 21, 2026
Prince of Persia-remake aflyst sammen med flere spil
Anmeldelse
January 22, 2026
Den nye bølge-anmeldelse – En smuk, men søvndyssende kærlighedserklæring til Godard
Anmeldelse
January 21, 2026
Fallout Sæson 2: Episode 6-anmeldelse – The Other Player
© Copyright - arkaden.dk

