Storbritannien kaster en kæp i hjulet på historisk stor spilhandel
Redaktionen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
April 26, 2023
Microsofts 465 milliarder kroner store opkøb af Activision Blizzard har fået et ordentligt hak i tuden efter Storbritanniens antitrust-myndighed har nedlagt veto mod, hvad der vil være den største handel i spilindustrien nogensinde.
Det skriver Bloomberg.
Myndigheden, der hedder The Competition and Markets Authority, mener, at opkøbet vil skade konkurrencen i spilindustrien og mener, at Microsoft kommer til at sidde for tungt på cloud gaming-området.
Microsoft har ellers forsøgt at gøre konsekvenserne af opkøbet mindre omfattende ved eksempelvis at tilbyde, at Activision Blizzard-titlen, ‘Call of Duty’, ikke bliver eksklusiv til tech-gigantens platforme.
“Microsoft har allerede en magtfuld position og har et forspring overfor konkurrenter indenfor cloud gaming og denne handel vil styrke deres fordel og gøre det muligt for dem at underminere nye og innovative konkurrenter,” siger Martin Coleman, der er formand for den uafhængige gruppe af eksperter, som har behandlet sagen, i en pressemeddelelse.
The Competition and Markets Authority (CMA) vurderer, at opkøbet kan resultere i højere priser, færre valg og mindre innovation for britiske spilforbrugere.
“Vi er stadigvæk fuldstændig engageret i opkøbet og vil appellere sagen,” siger Brad Smith, der er vice chair og president hos Microsoft.
MERE FRA HARDWIRE
LÆS MERE: Jeg gider fandme ikke have alle ‘Starfield’s 1000 computergenerede kedsomhedsplaneter
LÆS MERE: Tre spil i april: Robotdinosaurer, retro-taktik og et godt gammeldags Star Wars-eventyr
LÆS MERE: Lovecraft-fiskesimulator er klar kandidat til et af årets bedste spil
Mest læste i dag
Anmeldelse
April 12, 2026
Thrash-anmeldelse – Naturkatastrofe, hajer og Netflix på autopilot
Nyhed
April 13, 2026
Et af årets mest ventede spil står måske overfor en udskydelse
Anmeldelse
April 13, 2026
Pragmata-anmeldelse – En stærk tur til månen, der slutter for hurtigt
Nyhed
April 13, 2026
GTA 6-studie under pres- Data holdt som gidsel
© Copyright - arkaden.dk

