Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Nyhed

Summer Game Fest 2025: Hvad kan vi forvente?

Summer Game Fest 2025: Hvad kan vi forvente?
Summer Game Fest
Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Estimeret læsetid: 3 minutter.

May 29, 2025

Vi nærmer os juni, og dermed også en af årets mest spændende perioder for alle, der elsker spil. For ligesom sidste år er det Summer Game Fest, der fungerer som samlingspunktet, når spilbranchen viser, hvad vi har i vente – både i år og i den nærmeste fremtid.

Det hele skydes i gang med det store liveshow fredag den 6. juni kl. 23.00 dansk tid – endnu en gang med Geoff Keighley som vært – og showet kommer til at vare to timer. Og selvom hans hang til store ord og “verdenspremierer” af og til kan være lidt meget, så er det også her, vi ofte får de første glimt af spil, der ender med at dominere samtalen resten af året.

I år er det særligt interessant, at Nintendo igen er med som officiel partner. Det betyder ikke nødvendigvis, at der kommer en fuld Direct under selve showet, men det åbner for, at vi måske ser en trailer til en Switch 2-titel direkte i udsendelsen – og alene den mulighed er værd at holde øje med.

Summer Game Fest har allerede offentliggjort den første runde af partnere til årets show – og listen tæller over 60 navne. Og det her er altså kun første bølge må vi forstå, så der kan sagtens komme flere til. Når man først står på listen som partner, er det jo sjældent bare for at kigge med – så vi kan roligt forvente, at mange af dem har noget i ærmet, de gerne vil vise frem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for SF Studios

We’re proud to welcome a record-setting 60+ partners for #SummerGameFest 2025, a global celebration of video games in Los Angeles this June.

Learn more at https://t.co/gO9QVWF4nN pic.twitter.com/LBQMlEr4Mh

— Summer Game Fest (@summergamefest) May 28, 2025

Over 60 partnere – og her er nogle bud på, hvad vi kan få at se

Blandt deltagerne finder vi store navne som PlayStation, Xbox, Bandai Namco og SEGA – men også udviklere som Supermassive Games, Annapurna Interactive og Pearl Abyss.

Og når vi nu alligevel har spåkuglen fremme, så kommer her en håndfuld bud på spil, der kunne dukke op:

  • Pearl Abyss: Crimson Desert har været længe undervejs – måske er det nu, vi endelig får en udgivelsesdato.

  • Techland: Jeg vover pelsen og siger, at Dying Light: The Beast også får sin dato her.

  • Supermassive Games: En ny trailer og udgivelsesdato til Directive 8020 virker som et godt bud.

  • Annapurna Interactive: Vi har hørt lidt, men nu skal vi have noget konkret på Mixtape.

  • CD Projekt Red: Og så er jeg virkelig spændt på at se, om vi får det første gameplay fra The Witcher 4. Det virker måske tidligt – men det er ikke utænkeligt.

  • Noget Persona-relateret: SEGA og Atlus har for vane at gemme noget til juni – måske er tiden inde til en ny titel i serien?

  • En mulig Switch 2-titel: Vi krydser fingre for, at én af Nintendos partnere har noget klar til den nye konsol.

Derudover er det værd at holde øje med IO Interactive. Project 007 har været undervejs i noget tid, og det kunne meget vel være nu, vi får et lille indblik i projektet – måske bare en kort teaser eller et glimt af stemningen. Og så holder jeg også øje med Blumhouse Games og hvad de har i ærmet – måske får vi lov til at se lidt fra Project C, som er Sam Barlows næste spil.

Showet varer to timer – og vi dækker selvfølgelig det hele

Liveshowet den 6. juni er bare starten – for i dagene efter afholdes også det lukkede presseevent Play Days samt det nye B2B-arrangement, der skal sætte fokus på både branchens udvikling og spillets kulturelle betydning.

Vi dækker naturligvis de største nyheder fra Summer Game Fest her på Arkaden – og vi håber at blive vidne til en række store overraskelser og spændende annonceringer undervejs.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer

Mest læste i dag

Geoff Keighley hyper det digitale publikum op med en banger trailer til The Game Awards

Nyhed

December 8, 2025

Geoff Keighley hyper det digitale publikum op med en banger trailer til The Game Awards

Glen Powell stopper ikke for nogen i traileren til A24’s seneste satsning: How to Make a Killing

Film & Serier

November 26, 2025

Glen Powell stopper ikke for nogen i traileren til A24’s seneste satsning: How to Make a Killing

Sponsoreret

Mand op! – Satire om samfund og identitet

Feature

November 29, 2025

Mand op! – Satire om samfund og identitet

Rise of The Ronin-anmeldelse – En samurai i frit fald

Anmeldelse

March 21, 2024

Rise of The Ronin-anmeldelse – En samurai i frit fald

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk