Sympati fra Capcom efter stort nedbrud hos PlayStation
Nikolaj Mosegaard
Estimeret læsetid: 2 minutter.
February 10, 2025
PlayStation-brugere var rasende over nedbruddet af PlayStation Network, og nu ser det ud til, at Capcom, udviklerne af det populære spil Monster Hunter, kommer til undsætning
PlayStation-netværket oplevede et omfattende nedbrud mellem den 8. og 9. februar, hvilket resulterede i en driftsstop på næsten et døgn. Dette sammenfaldt med flere planlagte online events, herunder Capcoms anden åbne beta for Monster Hunter Wilds. Nedbruddet forhindrede PlayStation-brugere i at deltage i betaen, hvilket har ført til utilfredshed hos brugerne.
Capcom afholdt i weekenden den 6.-9. februar den første fase af den anden åbne beta til deres kommende flagskibstitel inden for Monster Hunter-universet. Ifølge Capcoms officielle udtalelse var betaen tilgængelig på PlayStation 5, Xbox Series og PC. På grund af det omfattende netværksnedbrud hos PlayStation blev PlayStation-brugere desværre forhindret i at deltage i det begrænsede vindue.
Som følge af nedbruddet af PSN, har Capcom udvidet med ekstra 24-timers adgang til anden fase af betaen som oprindeligt var fra den 14.-17. februar, men nu er til den 18. februar.
Hunters, we're pleased to confirm that due to the PlayStation Network outage that occurred during the first week of OBT2, we're extending the second week of OBT2 by +24 hours on all platforms!
New period:
Feb. 13, 7pm PT / Feb. 14, 3am GMT – Feb. 17, 6:59 pm PT / Feb. 18, 2:59… pic.twitter.com/i0jTHjYHyx— Monster Hunter (@monsterhunter) February 10, 2025
Ifølge data fra SteamDB er antallet af højdepunktet for aktive spillere på Steam faldet med 44% siden den første beta i november 2024. Dette kan muligvis tilskrives de høje systemkrav for PC-versionen og manglen på et benchmark-værktøj ved lanceringen af den første beta.

Capcom var ikke det eneste spiludviklingsselskab med et stort event i weekenden. Activision tilbød ligeledes gratis adgang og dobbelt XP i deres populære spil Call of Duty: Black Ops 6, selvom spillet allerede havde et aktivt Terminator-event. Det er endnu uvist, om Activision vil tilbyde en forlængelse af deres event, ligesom Capcom har meldt ud.
Mest læste i dag
Film & Serier
November 26, 2025
Glen Powell stopper ikke for nogen i traileren til A24’s seneste satsning: How to Make a Killing
Sponsoreret
Feature
November 29, 2025
Mand op! – Satire om samfund og identitet
Anmeldelse
March 21, 2024
Rise of The Ronin-anmeldelse – En samurai i frit fald
Nyhed
July 3, 2025
Anthem lukker og bliver uspilleligt i 2026
© Copyright - arkaden.dk
