The Witcher 4 lover et nyt og agilt gameplay!
Anders Isaksen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
March 10, 2025
Takket være den nye hovedperson
Som vi ved, bliver det ikke Geralt, der får hovedrollen i det fjerde kapitel af The Witcher-serien. I stedet får vi lov til at træde i Ciris sko.
Vi fik allerede mulighed for at spille som Ciri i korte sekvenser i The Witcher 3, og det var tydeligt, at hun føltes anderledes end Geralt. Hun kunne blandt andet teleportere over korte afstande og var generelt hurtigere og mere agil – noget, der også fremgår af den seneste trailer.
Ifølge Game Director Sebastian Kalemba og Senior Communication Manager Pawel Burza, begge fra CD Projekt Red, vil forskellen mellem de to karakterer være endnu mere markant i The Witcher 4. Hele kampsystemet og gameplayet er designet omkring Ciris højere agilitet og hendes anderledes fysik i forhold til Geralt.
De diskuterede forskellene mellem de to figurer i episode 15 af Answered Red Podcast.
Burza udtaler:
“Du ser ikke Geralt gøre disse ting… Han er adræt, men han føles på en eller anden måde som en blok. Hun er som væske i forhold til ham.
Du skal også tænke over det – hendes kropstype er meget anderledes, end hvad man forventer af Geralt. Han er mere firkantet, mens hun er meget smidig og mindre, hvilket giver hende en fordel, fordi hun er mere adræt”.
Kalemba supplerer:
“Hun bevæger sig, som om hun var opvokset blandt ulve i Kaer Morhen… det kommer fra hendes personlighed, hendes kropsholdning og sådan noget.”
Vi har endnu ikke set noget gameplay fra The Witcher 4, men disse nye udtalelser – sammen med udsigten til et friskt take på spillets systemer – gør os endnu mere spændte på at få fingrene i næste kapitel af den legendariske serie.
Mest læste i dag
Film & Serier
August 7, 2026
Chris Carter afslører trailer til den R-ratede version af “The X-Files: I Want to Believe – Vrach Frankenshteyn”
Anmeldelse
August 10, 2026
House of the Dragon Sæson 3, afsnit 8-anmeldelse – Sæsonafslutningen ingen havde regnet med
Nyhed
August 6, 2026
GTA 6 får længere præsentation – på Netflix!
Nyhed
August 11, 2026
GTA 6 kan blive udskudt igen, mener tidligere Rockstar-ansat
© Copyright - arkaden.dk
