Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

To Death Stranding film er på vej

To Death Stranding film er på vej
Foto: Kojima Productions
David Darville

David Darville

Estimeret læsetid: 1 minutter.

June 20, 2025

Hideo Kojimas filmiske sci-fi-univers Death Stranding er på vej til det store lærred – og ikke bare én gang, men to. Foruden den allerede annoncerede live-action-film har Kojima Productions netop løftet sløret for, at en animeret Death Stranding-film også er under udvikling. Det skriver Deadline.

Den animerede film bliver skabt i samarbejde med animationsstudiet Line Mileage, og manuskriptet skrives af Aaron Guzikowski – en mand, der tidligere har skrevet for den HBO Max-producerede Raised by Wolves samt thrillere som Prisoners og Papillon.

I modsætning til live-action-projektet bliver den animerede film ikke en genfortælling af spillets historie, men en helt ny fortælling i samme univers. Guzikowski beskriver Death Stranding som en mørk og håbefuld verden, der giver mulighed for at udforske nye historier uden at være bundet af klassiske genrekonventioner.

Live-action-filmen, som blev annonceret i 2023, er stadig i produktion hos det anerkendte filmselskab A24 med Michael Sarnoski (Pig) i instruktørstolen. Kojima selv er naturligvis dybt involveret i begge projekter.

Der er endnu ikke sat en dato, men det er tydeligt, at Kojima er klar til at lade Death Strandings særprægede verden krydse over – fra gamerhjørnet til det store lærred.

David Darville

David Darville

Skribent & Anmelder


David har en Master i IT-ledelse, hvor digitalisering var et af de primære interessepunkter i hans uddannelse. Han har også en baggrund som skribent hos Det Danske Gaming Forum. Han excellerer især inden for FPS-spil som Warzone, men hans hjerte banker for udfordringerne i Soulslike-genren. Med en controller i hånden siden den første Nintendo blev tilsluttet familiens gamle 28” billedrørs-TV, brænder hans passion for at udforske gaming-universet stadig stærkt.

Mest læste i dag

Spyro: A Realm Beyond-preview – Den lille lilla drage er endelig tilbage

previews

June 7, 2026

Spyro: A Realm Beyond-preview – Den lille lilla drage er endelig tilbage

Tupac er med i Stranger Than Heaven, men hvem har egentlig givet lov?

Nyhed

June 7, 2026

Tupac er med i Stranger Than Heaven, men hvem har egentlig givet lov?

Dansk spilstudie var tæt på at forsvinde! Nu er de tilbage med Expeditions: Samurai – Se den spritnye trailer her!

Nyhed

June 7, 2026

Dansk spilstudie var tæt på at forsvinde! Nu er de tilbage med Expeditions: Samurai – Se den spritnye trailer her!

007 First Light-anmeldelse – Ingen gør det bedre end Bond

Anmeldelse

May 26, 2026

007 First Light-anmeldelse – Ingen gør det bedre end Bond

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk