Tony Hawk’s Pro Skater 3+4 får ny trailer og demo


Nicolai Fog
Estimeret læsetid: 1 minutter.
June 8, 2025
Den 11. juli er Tony Hawk og vennerne klar med det nye remake af de to klassiske spil Tony Hawk’s Pro Skater 3 og 4. Og nu har spillet fået den sidste nye trailer ved Xbox Showcase 2025.
Spillet fusionerer de to originale spil til én oplevelse, så både nye og gamle veteraner af serien kan opleve det bedste fra serien. Tony Hawk’s Pro Skater 1+2 udkom tilbage i 2020, og nu er det på tide, at vi får fuldendt samlingen af disse fantastiske spil.
Serien har altid haft skøre figurer, som du kan låse op og skate med. I det originale Pro Skater 3 kunne du skate som Wolverine, Darth Maul og selveste Neversoft-øjet. Og der er ikke sparet på noget i den nye version, for udover Doom Guy ser vi i den nye trailer, at Michelangelo fra Teenage Mutant Ninja Turtles også er en del af rollelisten.
Og som bekræftelse – efter mange rygter: Ja, så er Bam Margera altså en spilbar karakter i dette spil. Og du kan allerede prøve spillet i dag, da traileren annoncerer en demo af den første bane Foundry fra Pro Skater 3. Demoen kan downloades på alle platforme, men kræver dog en forudbestilling af spillet. Du kan også vente og få det på dag ét med Game Pass.
Mest læste i dag

Feature
June 15, 2025
Arkaden på Folkemødet – Hvad laver Arkaden på Folkemødet?

Nyhed
June 16, 2025
Summer Game Fest 2025 fik rekordhøjt seertal

Nyhed
June 14, 2025
Gog introducerer nyt MOD initiativ, og afslører Skyblivions udgivelsesvindue!

Anmeldelse
June 15, 2025
Nintendo Switch 2-anmeldelse – Samme opskrift, langt bedre resultat
© Copyright - arkaden.dk