Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Total War: Star Wars er under udvikling

Total War: Star Wars er under udvikling
Foto: Lucasfilm Games
Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Estimeret læsetid: 2 minutter.

May 19, 2024

Star Wars-fans kan se frem til et strategisk Star Wars-spil

Sidste år udgav Creative Assembly Total War: Pharaoh, som fik en ganske fornuftig modtagelse og blev også positivt omtalt af vores anmelder hos Arkaden. Efter udgivelsen har Creative Assembly bestemt ikke ligget på den lade side. Ifølge DualShockers arbejder studiet nu på hele tre nye spil i Total War-serien, hvoraf ét af dem er et officielt licenseret Star Wars-spil. Samtidig arbejder Creative Assembly også på en stor opdatering til sidste års spil.

Total War: Pharaoh får snart en større opdatering.

Siden 2014 har vi fået et Total War-spil hvert år, bortset fra i 2021, og det ser ud til, at denne tradition vil fortsætte, da Creative Assembly i øjeblikket arbejder på tre nye spil i serien. Det er forskellige hold, der arbejder på de forskellige titler. Sofia-holdet, som stod bag sidste års Total War: Pharaoh, arbejder nu på en stor opdatering til spillet. Ifølge studiets egen hjemmeside vil opdateringen blandt andet gøre kortet større og introducere flere kulturer. Hvis alt går efter planen, kommer opdateringen senere i år.

Udover det historisk funderede Pharaoh har Creative Assembly også tidligere lavet mere fantasy- og sci-fi-inspirerede spil som Total War: Three Kingdoms og Total War: Warhammer. De fortsætter denne vej med det kommende Total War: Star Wars, som vi kan forvente at se i løbet af de kommende år. Det er dog svært at vide, hvilket af de tre nye Total Wars-spil der er længst i udviklingsprocessen, men meget tyder på, at vi får et strategisk Star Wars-spil inden for de næste tre år.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer

Mest læste

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed

May 8, 2025

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Clair Obscur: Expedition 33  passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Nyhed

May 8, 2025

Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse

May 9, 2025

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Ghost of Yoteis Deluxe Edition sælger bedre end standardudgaven – er vi ved at vænne os til højere priser på spil?

Nyhed

May 9, 2025

Ghost of Yoteis Deluxe Edition sælger bedre end standardudgaven – er vi ved at vænne os til højere priser på spil?

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk