Toys for Bob teaser genrejsning for platform-klassiker
Kasper Pedersen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
April 14, 2025
Det er vist også snart på tide, at “honningbjørnen og fuglen” får deres retmæssige respekt!
Det er efterhånden længe siden, at vi sidst kunne melde om rygter for en genoplivelse af den elskede Rare’ duo: Banjo og Kazooie. Platformer-serien fik to spil i 1998 og 2000, hvorefter det radikalt ændrede stil med Banjo-Kazooie: Nuts & Bolts, der både havde racerbil-elementer, og dræbte alt potentiale for en efterfølger i 2008, grundet miserable salg.
Men nu vækkes håbet atter. I et eksklusivt interview med Paul Yan, Co-Studio Head og Creative Director, fra studiet Toys for Bob, har youtuber’ CanadianGuyeh fået ny information om studiets kommende spil, efter de blev slagtet af Activision Blizzard og gik selvstændige. Paul udtaler:
– Jeg vil sige, at vi er meget inde i udviklingen. Teamet er meget begejstret for, hvordan oplevelsen former sig. Dette spil er stort og ambitiøst og skubber vores håndværk til nye højder.
Vi ved at Toys for Bob har indgået et samarbejde med Xbox, så det er nok dette projekt, som bliver det næste vi får at se, hvor alle rygter og forventninger peger på et nyt Spyro 4 – Om dette holder må tiden vise.

Men for at vende tilbage til den dynamiske duo fra Rare. Da Paul bliver spurgt omkring drømme-projektet af CGE, svarer instruktøren meget teoretisk:
– En virksomhed, vi gerne vil arbejde sammen med, er en, vi allerede arbejder med — Team Xbox! De har været en god partner, og de har også en meget interessant liste af karakterer, som Toys for Bob kunne have det sjovt med. “Honningbjørnen” er den første, der kommer frem i tankerne- jeg tror, vi alle kan blive enige om, at Banjo har været i dvale længe nok, ikke sandt?
Om dette kan betragtes som en bekræftelse, er stadig op til diskussion, men personligt tager jeg dette som en garanti. Hvad der underbygger dette, er Phil Spencers tidligere udtalelse om at genoplive kendte Xbox-IP’er, og det ville være skønt, hvis makkerparret fik den respekt som de har fortjent.
Og der ville et studie som Toys for Bob passe perfekt, da de allerede har bevidst deres evner for genoplivelse af kendte maskotter såsom Spyro The Reignited Trilogy, Crash Bandicoot N.sane Trilogy og den glimrende efterfølger Crash Bandicoot 4: It’s about Time. Men hvad tror du? Kom ind på vores Discord og diskuter det med over 400 andre spilentusiaster.
Mest læste i dag
Nyhed
January 21, 2026
Switch 2 står over for en mulig prisstigning i 2026
Nyhed
January 21, 2026
Prince of Persia-remake aflyst sammen med flere spil
Anmeldelse
January 22, 2026
Den nye bølge-anmeldelse – En smuk, men søvndyssende kærlighedserklæring til Godard
Anmeldelse
January 21, 2026
Fallout Sæson 2: Episode 6-anmeldelse – The Other Player
© Copyright - arkaden.dk

