Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Nyhed

Tupac er med i Stranger Than Heaven, men hvem har egentlig givet lov?

Tupac er med i Stranger Than Heaven, men hvem har egentlig givet lov?
SEGA
Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Estimeret læsetid: 3 minutter.

June 7, 2026

Under fredagens Summer Game Fest fik vi bekræftet, at 2 af hiphoppens helt store koryfæer er med i Stranger Than Heaven.

At Snoop Dogg har en rolle i spillet, kommer ikke som den store overraskelse, fordi det vidste vi allerede fra den tidligere fremvisning af spillet, som du kan læse lige her. Men at afdøde Tupac Shakur også er på rollelisten, kom vist for rigtig mange som noget af en overraskelse.

Under Summer Game Fest 2026 præsenterede SEGA og RGG Studio en ny trailer for Stranger Than Heaven, hvor flere nye navne blev bekræftet på rollelisten. Ud over Tupac finder vi blandt andet også Takashi Ukaji, Yasukaze Motomiya, Takaya Kuroda og Kohei Tsuji fra Nippon no Shacho.

Stranger Than Heaven udkommer den 15. januar 2027 til PlayStation 5, Xbox Series X|S, Xbox på PC, Xbox Cloud Gaming, Steam og Xbox Game Pass.

Tupac spiller Amaru

Efter traileren gik RGG Studio-chefen Masayoshi Yokoyama på scenen og bekræftede spillets udgivelsesdato. Senere fik han selskab af Snoop Dogg og Snoop Doggs søn Cordell Broadus, der begge spiller karakterer i Stranger Than Heaven. Her blev Tupacs rolle også nævnt, og ifølge pressemeddelelsen, som Arkaden har modtaget efterfølgende, spiller han karakteren Amaru.

Og det efterlod naturligvis mig med spørgsmålet: Hvordan kan man bruge Tupac i et nyt spil næsten 30 år efter hans død?

Ifølge RGG Studio sker Tupacs medvirken med tilladelse fra og i tæt samarbejde med Amaru Entertainment, der varetager Tupacs eftermæle. Studiet skriver også, at figuren er skabt i CG uden brug af AI, og at designet bygger på arkivmateriale og fotografier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Warner Bros Denmark

Det er et område, hvor der hurtigt kan opstå debat. Tupac har tidligere optrådt efter sin død, mest berømt ved Coachella i 2012, hvor han dukkede op som et såkaldt hologram under Dr. Dre og Snoop Doggs koncert. Wired skrev dengang, hvordan der reelt var tale om en bagprojektion på en gennemsigtig skærm, selv om det i offentligheden hurtigt blev omtalt som et hologram.

Snoop Dogg ejer ikke Tupac

Der har måske også været en smule forvirring om Snoop Doggs forhold til rettighederne, fordi han i 2022 købte Death Row Records, altså pladeselskabet, hvor Tupac udgav nogle af sine mest kendte albums. Men det betyder ikke, at Snoop Dogg dermed ejer rettighederne til Tupacs udseende, stemme eller eftermæle.

Billboard rapporterede nemlig i 2022, at Snoop Doggs køb af Death Row Records ikke omfattede nogen af selskabets største albums fra Tupac og Dr. Dre. Snoop Dogg har selv senere sagt, at han håbede på at kunne finde en løsning med Tupacs bo omkring de gamle masters, men det er noget helt andet end at eje rettighederne til Tupacs person, navn og udseende.

Og hvis der er noget, der viser, hvem der har kontrollen med Tupacs eftermæle, så er det den meget omtalte sag fra 2024, hvor Tupacs bo truede Drake med juridiske skridt, efter at Drake havde brugt en AI-genereret version af Tupacs stemme på nummeret Taylor Made Freestyle.

Dengang skrev Tupacs advokat, at den uautoriserede brug af Tupacs stemme og personlighed var et brud på boets rettigheder og et misbrug af hans arv. Drake fjernede efterfølgende nummeret.

Det virker også til, at SEGA og RGG Studio er klar over, at det her er et område, hvor man skal træde varsomt. Derfor nævner de specifikt Amaru Entertainment og understreger, at der ikke er brugt AI til Tupacs figur i Stranger Than Heaven.

Et spil med fokus på musik

Som vi også fik et indblik i under det seneste preview af Stranger Than Heaven, spiller musikken en helt central rolle i fortællingen. Snoop Dogg bidrager også til spillets officielle temasang sammen med Satoshi Fujihara, Ado og Tori Kelly, som også spiller karakterer i spillet.

Derudover kommer Stranger Than Heaven både i standard-, deluxe- og collector’s edition, hvor sidstnævnte blandt andet indeholder en 12-tommer vinylplade med spillets hovedtema og andre numre fra spillet.

Og selv om det kan være en overraskelse at se både Snoop Dogg og Tupac i et japansk spil, der foregår i Japan, så er overraskelsen måske en smule mindre for mig, i og med at Stranger Than Heaven er et spil, hvor musikken spiller en substantiel rolle.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer

Mest læste i dag

Er PS6 i fare? Fans truer med at gå til PC!

Nyhed

July 10, 2026

Er PS6 i fare? Fans truer med at gå til PC!

De bedste TV- og streamingserier i 2026 indtil videre – skribenternes valg

toplists

July 8, 2026

De bedste TV- og streamingserier i 2026 indtil videre – skribenternes valg

Doom: The Dark Ages – Revelations-anmeldelse: Mere af alt det fede

Anmeldelse

July 11, 2026

Doom: The Dark Ages – Revelations-anmeldelse: Mere af alt det fede

Assassin’s Creed: Black Flag Resynced får flotte anmeldelser – men udviklerne mister jobbet!

Nyhed

July 10, 2026

Assassin’s Creed: Black Flag Resynced får flotte anmeldelser – men udviklerne mister jobbet!

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk