Udgivelsesdatoen for Oblivion Remastered er muligvis leaket


Nikolaj Mosegaard
Estimeret læsetid: 1 minutter.
April 16, 2025
Kommer Oblivion Remastered allerede i næste uge?
Et shadow drop af Oblivion-remake har været på tale i et stykke tid, men datoen har indtil nu været kryptisk fra diverse insiders og leakers. En bruger på mediet X har haft en korrespondance med, hvad Xbox kalder en ”live agent”, omkring udgivelsen af spillet samt om spillet er spilbart via cloud.
Denne ”live agent” fortæller, at udgivelsesdatoen på Oblivion Remake er den 21. april, altså allerede på mandag i næste uge. Xbox fortæller også, at spillet kommer day-one på Game Pass og vil kunne spilles via cloud. En anden bruger på mediet X har også haft fat i Xbox support og spurgt ind til udgivelsen af Oblivion Remastered, her fik brugeren et mere detaljeret svar fra denne såkaldte ”live agent”.
Spillet udkommer stadig samme dato som før nævnt, men vil også indeholde alle DLC-pakker, som var til det oprindelige spil, på day-one. Xbox kalder fortsat spillet et remastered og ikke et remake, hvilket kan opfattes på mange måder, men efter leaket af flere skærmbilleder fra spillet, som blev afsløret tidligere på ugen, så ser spillet ud til at være et flot, og detaljeret remaster frem for ”bare” et optimeret produkt.

Vi mangler stadig en rigtig officiel udmelding fra Xbox og Bethesda, men det ser lovende ud nu.
Mest læste

Nyhed
May 8, 2025
Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed
May 8, 2025
Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Anmeldelse
May 9, 2025
Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse
May 9, 2025
DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance
© Copyright - arkaden.dk