Udvikler bag Baldur’s Gate 3 teaser “næste store spil”
November 14, 2023
Efter at være blevet nomineret til en trillebør af priser til The Game Awards for det populære Baldur’s Gate 3, teaser Larian Studios nu en smule for deres næste spilprojekt.
Swen Vincke, CEO hos Larian Studios, reagerede tidligere i dag på de mange nomineringer på X, hvorefter han henviste hemmelighedsfuldt til spilstudiets næste mulige spil på blokken:
Selvom der ikke er meget konkret at gribe fat på i tweetet, er fans alligevel begyndt at spekulere i, hvad der bliver det næste for Vincke og Larian. Bliver det mon en DLC til Baldur’s Gate 3 eller en udvidelse af en anden slags? Set i lyset af spillets store succes, kunne det godt give mening at gå sådan en vej.
Men Vincke nævner: “our next big game” i sit tweet, hvilket godt kunne tyde på, at vi har noget helt andet i vente. Vincke fortalte tilbage i juli til IGN, at en fortsættelse til Larian Studios’ egen Divinity: Original Sin-serie var på tegnebrættet. “Vi vil vende tilbage på et tidspunkt“, sagde han dengang. Lige nu ser det dog ud til, at studiet tager en velfortjent pause efter Baldur’s Gate 3-orkanen.
Hvad mon bliver det næste fra spilstudiet? Laver de mon et nyt Divinity-spil, som Vincke teasede en smule til tidligere på året? Eller går de måske en helt anden vej med et science fiction-spil, eller et spil i en helt anden genre? Det må tiden vise. Men én ting er sikkert … Det vil blive et af de mest ventede spil til dato.
Mest læste i dag
Anmeldelse
May 21, 2026
Untold UK: Liverpool’s Miracle of Istanbul-anmeldelse – Det største comeback i fodboldhistorien
Nyhed
May 18, 2026
Nu bliver PlayStation Plus dyrere
Anmeldelse
May 19, 2026
Subnautica 2 Early Access-anmeldelse – Dyk ned i det ukendte
Podcast
May 20, 2026
Ny Episode af Arkaden Podcast – Spil bliver eksklusive igen!?
© Copyright - arkaden.dk

