Udviklerne bag Texas Chain Saw Massacre spillet slukker motorsaven
Nikolaj Mosegaard
Estimeret læsetid: 2 minutter.
May 14, 2025
Gun Interactive, der står bag survival-horror co-op multiplayer-spillet Texas Chain Saw Massacre, der med sin debut i 2023 fik overraskende god omtale for sin efterligning af kultgyseren af samme navn fra 1974, stopper nu supporten til spillet og sætter en stolt og tilfreds streg under projektet.
Vi er stolte af det spil, vi har lavet, og vi er glade for, at vi er nået til et punkt, hvor vi føler, at The Texas Chain Saw Massacre har nået sit fulde potentiale.
Helt fra begyndelsen har vi altid haft en klar og præcis vision for dette spil. Vi ønskede at flytte grænserne for asymmetrisk multiplayer-gyser, kaste lys over denne ikoniske film for en nyere generation og placere folk i Muerto Countys smukke, men makabre verden, og det føler vi, at vi har opnået. udtaler Gun Interactive på spillets officielle hjemmeside.
Gun Interactive vælger, at de stopper med at udvikle opdateringer, fejlrettelser og ekstra indhold til spillet, og det er kun efter en relativ kort periode på ca. 20 måneder. Gun Interactive er klar til at flytte de ressourcer over til andre nye projekter. Udviklerne forsikrer dog fans af spillet om, at de ikke skal undvære spillet i nærmeste fremtid, da serverne stadig forbliver åbne til brug, dog skal man ikke forvente, at spillet forbliver åbent for evigt, udtaler de. Spillets sidste opdatering med rettelser og indhold lander her i maj måned.
Gun Interactive slutter deres opslag af med ”Stay tuned”, og med det kan vi kun vente med spænding på, hvad de har i støbeskeen til fremtiden.
Mest læste i dag
Film & Serier
November 26, 2025
Glen Powell stopper ikke for nogen i traileren til A24’s seneste satsning: How to Make a Killing
Sponsoreret
Feature
November 29, 2025
Mand op! – Satire om samfund og identitet
Anmeldelse
March 21, 2024
Rise of The Ronin-anmeldelse – En samurai i frit fald
Nyhed
July 3, 2025
Anthem lukker og bliver uspilleligt i 2026
© Copyright - arkaden.dk
