Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Valve reagerer nu på søgsmål fra New York

Valve reagerer nu på søgsmål fra New York
Batam Pos
Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Estimeret læsetid: 2 minutter.

March 12, 2026

Tidligere på måneden kunne vi her på Arkaden fortælle, at staten New York har anlagt sag mod Valve, selskabet bag Steam. I søgsmålet bliver lootbokse i spil som Dota 2 og Team Fortress 2 beskrevet som ulovligt hasardspil, der i praksis fungerer som gambling – også for børn.

Kort efter fulgte endnu et søgsmål, hvor en gruppe amerikanske forbrugere gik sammen om at sagsøge Valve i en såkaldt class action-sag.

Dengang havde Valve endnu ikke kommenteret på sagen.

Det har de nu.

I en længere udtalelse, der er blevet offentliggjort på Steam svarer Valve direkte på anklagerne fra New Yorks justitsminister Letitia James.

Valve afviser anklagerne

Ifølge Valve blev selskabet første gang kontaktet af New Yorks justitsministerium allerede i 2023. Her fortæller Valve, at de forsøgte at forklare myndighederne, hvordan virtuelle genstande og såkaldte mystery boxes fungerer i deres spil.

Valve fremhæver blandt andet, at den type mekanikker ikke kun findes i videospil. De sammenligner systemet med fysiske samlekort, hvor man eksempelvis køber en pakke baseballkort eller Pokémonkort uden at vide præcis, hvad man får.

Samtidig skriver Valve, at de har samarbejdet med efterforskningen og delt oplysninger om deres arbejde med at lukke konti, der forsøger at bruge spilgenstande på eksterne gambling-hjemmesider.

Uenighed om handel med genstande

Et centralt punkt i sagen handler om muligheden for at handle digitale genstande mellem spillere.

I søgsmålet argumenterer New York blandt andet for, at indholdet fra lootbokse ikke burde kunne overføres eller sælges videre mellem brugere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Arkaden+

Det er Valve stærkt uenig i.

Ifølge selskabet er netop den mulighed en fordel for spillerne, fordi de kan bytte eller sælge genstande, de ikke længere ønsker. Valve sammenligner igen med fysiske samlegenstande, hvor ejere frit kan sælge eller bytte deres kort eller figurer.

Derfor afviser Valve også idéen om at fjerne muligheden for at handle digitale genstande mellem spillere.

Kommentar til vold i videospil

I søgsmålet bliver der også henvist til den voldelige natur i nogle af Valves spil.

Den kritik afviser Valve som irrelevant i forhold til selve sagen. Selskabet peger på, at mange undersøgelser gennem årene ikke har fundet nogen forbindelse mellem vold i medier og vold i virkeligheden.

Ifølge Valve er den type argumenter derfor en misforståelse af både spilmediet og forskningen på området.

Selvom Valve afviser flere af anklagerne, understreger selskabet samtidig, at de respekterer New Yorks ret til at fastsætte lovgivning i staten. Valve skriver også, at de vil overholde eventuelle nye regler, hvis der bliver vedtaget lovgivning om lootbokse.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer

Mest læste i dag

Thrash-anmeldelse – Naturkatastrofe, hajer og Netflix på autopilot

Anmeldelse

April 12, 2026

Thrash-anmeldelse – Naturkatastrofe, hajer og Netflix på autopilot

Pragmata-anmeldelse – En stærk tur til månen, der slutter for hurtigt

Anmeldelse

April 13, 2026

Pragmata-anmeldelse – En stærk tur til månen, der slutter for hurtigt

Et af årets mest ventede spil står måske overfor en udskydelse

Nyhed

April 13, 2026

Et af årets mest ventede spil står måske overfor en udskydelse

GTA 6-studie under pres- Data holdt som gidsel

Nyhed

April 13, 2026

GTA 6-studie under pres- Data holdt som gidsel

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk