Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Warhammer 40.000: Space Marine 3 annonceret

Warhammer 40.000: Space Marine 3 annonceret
Saber Interactive
Nikolaj Mosegaard

Nikolaj Mosegaard

Estimeret læsetid: 3 minutter.

March 13, 2025

Saber Interactive er klar til at annoncerer deres næste store titel i Warhammer universet

Focus Entertainment Publishing, Games Workshop og Saber Interactive har her til aften annonceret, at udviklingen af Warhammer 40,000: Space Marine 3 er påbegyndt. Saber Interactive er klar til at smede, mens jernet er varmt. Det er kun et halvt års tid siden, at Focus Entertainment udgav monsterhittet Space Marine 2, som solgte som varmt brød ved udgivelsen.

– Vi har været beæret over den utrolige respons fra fans efter lanceringen af Warhammer 40,000: Space Marine 2. Vi vil fortsætte med at støtte spillet med spændende indhold og regelmæssige opdateringer i de kommende år. I dag er vi begejstrede for at annoncere, at eventyret vil fortsætte med Space Marine 3. Spillere kan se frem til en medrivende kampagne, en multiplayer-tilstand og innovationer, der vil omdefinere standarderne for tredjepersons actionspil. Udviklet i tæt samarbejde med Games Workshop, vil Warhammer 40,000: Space Marine 3 tage genren til nye højder ved at introducere storslåede slag, der er endnu mere spektakulære. Udtaler Viceadministrerende direktør for Focus Entertainment Publishing, John Bert, i pressemeddelelsen.

Space Marine 2 fik en fantastisk modtagelse og havde i oktober sidste år solgt 4,5 millioner eksemplarer. Et uofficielt tal tyder dog på, at salget er steget til 6 millioner ved årsskiftet. Spillet har fået positive anmeldelser verden over, og Arkadens egen anmelder gav også spillet topkarakter.

– Space Marine 2 er en vinder på næsten alle parametre. Med et dystert univers, intenst gameplay og noget af den flotteste grafik til dato smadrer Space Marine 2 døren til din sjæl med et Chainsword, fastholder dig med utrolige baggrunde og en kombination af blod og motorsav, der får selv Motorsavsmassakren til at sige ”Ro på, makker!”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Arkaden+

Det er uden tvivl det flotteste spil, jeg har spillet i år siden Hellblade II. Jeg stoppede op flere gange og studerede vægge eller andre udsmykninger, nærmest fordi spillet fortjener det. Der er rum, der er så flotte og stemningsfyldte, at det næsten ikke kan passe, man ”bare” skal løbe igennem dem. Spillet presser konsollerne til det yderste; selv på Series S så det fantastisk ud. Det afspejles dog nogle gange i lidt lange loading-tider. Heldigvis er det ikke særligt ofte, og man glemmer det, når man først ser den skønhed, man har ventet på.

Spillet har enkelte kosmetiske småfejl her og der, f.eks. våben der forsvinder og dukker op i ens hænder. Karaktererne er lidt stive i deres ageren, og der var serverproblemer undervejs. Serverproblemerne blev hurtigt fikset og trods alt dette har det været en utrolig stabil oplevelse, og disse småting kan absolut ikke trække spillet ned.

Spillet oser af kaos på den fede måde, masser af action og endeløse mængder af fjender, man kan hakke i stykker. Kampagnen kan klares på lidt over ti timer og får en til at hige efter mere. Kvaliteten er ufattelig høj, og hele bagkataloget i Warhammer-universet gør, at fremtiden for Space Marine kunne byde på et hav af interessante bosser, monstre og historier. Skriver Morten Vilstrup Pedersen i sin anmeldelse.

Nikolaj Mosegaard

Nikolaj Mosegaard

Skribent & Anmelder


Nikolaj er en passioneret mand inden for spilverdenen, film og ikke mindst diverse serier. Med et bredt vingefang dykker han gerne ned i både stærke historiedrevne spil, såsom Uncharted, The Last Of Us og Assassin’s Creed, men sætter også gerne kløerne i det competitve og grindbaserede gameplay – specielt Call Of Duty. Han har en stor forkærlighed for Ubisoft-spil – ja nogen ville kalde det fanatisk.

Mest læste i dag

Thrash-anmeldelse – Naturkatastrofe, hajer og Netflix på autopilot

Anmeldelse

April 12, 2026

Thrash-anmeldelse – Naturkatastrofe, hajer og Netflix på autopilot

Pragmata-anmeldelse – En stærk tur til månen, der slutter for hurtigt

Anmeldelse

April 13, 2026

Pragmata-anmeldelse – En stærk tur til månen, der slutter for hurtigt

Et af årets mest ventede spil står måske overfor en udskydelse

Nyhed

April 13, 2026

Et af årets mest ventede spil står måske overfor en udskydelse

GTA 6-studie under pres- Data holdt som gidsel

Nyhed

April 13, 2026

GTA 6-studie under pres- Data holdt som gidsel

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk