Zombierne skal atter bekæmpes i Black Ops 6 Sæson 2


Nikolaj Mosegaard
Estimeret læsetid: 4 minutter.
January 27, 2025
Call of Duty og hemmelighedernes gravkammer
Zombieeventyret fortsætter i sæson 2 af Call of Duty. Efter den intense begivenhed ved Citadelle des Morts står man nu over for en ny og farlig opgave. Man skal transportere den værdifulde amulet, som man sikrede sig under sidste mission, til et forladt udgravningssted dybt under jorden. Professor Krafft har antydet, at den mystiske Sentinel-Artifact kan skjules i de gamle tunneler under udgravningsstedet.
I århundreder har der cirkuleret rygter om paranormale fænomener i området, som muligvis er forårsaget af The Artifacts tilstedeværelse. Ved at besidde både amuletten og The Artifact er der måske en mulighed for at befrie Samantha Maxis fra the Dark Aether. Lad os dykke ned i alle de skjulte og opnåelige genstande, der gemmer sig i det nye map, The Tomb.
Et kæmpe map
The Tomb er delt op i seks sektioner, som strækker sig fra et støvbelagt udgravningssted til frodige overnaturlige omgivelser. Activision Blizzard har udgivet et overblik over kortets opbygning og givet et indblik i hver sektion.
Udgravningsstedet
Udgravningsstedets overflade er den eneste indgang til en farligt underjordisk, kompleks labyrint. Mystiske og glødende runer markerer potentielle indgange til områder. Et stort ansigt, hugget i sten, er delvist afdækket og dominerer stedet, og tjener som en dyster påmindelse om fortidens magter. En nærliggende, kollapset søjle understreger stedets ustabile tilstand. Ved at klatre op ad de skrøbelige trapper og stilladskonstruktioner kan du udforske området yderligere, men vær forsigtig. De øvre niveauer er farlige, og de hovedløse statuer tjener som en advarsel til alle, der bliver for nysgerrige.

De neolitiske katakomber og ossuar
De neolitiske katakomber er et labyrintisk, underjordisk netværk, der åbner et vindue til en fjern fortid. Hulemalerier, der pryder de rå vægge, fortæller historier om de mennesker, der engang levede her. Stierne, der snor sig gennem jordens naturlige hulrum, fører besøgende gennem lag af historie, fra de tidligste kulturer til senere civilisationer. I de dybeste dele af katakomberne ligger ossuarerne, hvor stakke af kranier vidner om en respekt for de døde. Senere tilføjelser, såsom stenbyggede strukturer og altre, tilføjer en uhyggelig dimension til dette arkæologiske vidnesbyrd.

Gravkamrene
Langs væggene står statuer af fortidens krigere, som vogter ved deres gravsteder, flankeret af relieffer, der skildrer hoplitters kamp mod en vild okse. Selvom loftet er styrtet sammen, vidner de tilbageværende fragmenter af arkitekturen om en svunden storhedstid. En lysstråle, der trænger ind gennem et hul i taget, kaster et mystisk skær over de gamle ruiner.

Hierofanterens Helligdom
Hierofanterne, som havde til opgave at fortolke de hellige mysterier, synes at have afdækket mere end forudset. Det stearinoplyste, hvælvede loft markerer sidste hvilested for betydningsfulde personer. En frise, indhugget i væggen, viser en intens kamp mellem modstridende kræfter. En trappe fører ned til helligdommen, hvor kranier på kædehjul skaber en makaber atmosfære.

Underjordisk Tempel
Nedstigningen gennem katakomberne fører til et omfattende, underjordisk tempel, hvor stenarkitekturen skaber et imponerende rum. Dybt inde i templet åbner der sig en klippeformation kendt som ‘Den Dybe Udgravning’. Spredte søjler markerer et tilbedelsessted, og svage lysstråler, der trænger ind gennem en naturlig åbning i klippen, kaster et mystisk skær over de dybe kamre.

Døråbning til Intet og the Dark Aether Nexus
Tophemmeligt shh!

Det mangler ikke content i sæson 2!
Sæson 2 introducerer en ny fjende, The Shock Mimic. Mimics, som er kendt for at camouflere sig, så de ligner brugbare genstande, kommer nu i en shock-erende version. Fjenderne i kortet vil primært være repræsenteret af fortidens videnskabsfolk, diverse tilbedere og armerede vagter, som er rådne og/eller mumiefiseret.
Nyt Wonder Våben kommer også på banen denne sæson, Staff of Ice. Activision Blizzard skriver følgende om staven:
– Dette mesterværk af gammel teknologi affyrer en visnende froststråle og kan generere helbredende energier til at genoplive allierede på afstand. Oprindelse ukendt. Rygter om en magisk stav lover enestående kraft til enhver, der kan få deres hænder på det ødelæggende våben. Kendt som Isstaven, tilbyder dette en ekstraordinær eksplosion, der kan bremse og fryse fjender på plads, såvel som et mere ødelæggende område-af-effekt angreb. Dette arkaiske Vidunder Våben er også gennemsyret af kraften til at genoplive holdkammerater med en præcisions-skud restaurerende eksplosion.
En gammel kending melder sig til holdet, Perk-a-Cola: Death Perception. Oprindeligt introduceret i Black Ops 4, giver Death Perception spillere evnen til at opdage fjender gennem forhindringer og vægge. Death Perception er tilgængelig i The Tomb sammen med de ni tidligere tilgængelige Zombies Perks. Bemærk, at nogle af disse Perks kun er tilgængelige via en Der Wunderfizz-maskine. Death Perception er tilgængelig på kortene Citadelle des Morts, Liberty Falls og Terminus via Der Wunderfizz-maskine.

Næste sæson fra Call of Duty er lige om hjørnet, og der er smæk på contentmængden! Er du tilfreds med udviklingen spillet har taget, og glæder du dig til at dykke ned i mængden af content, det tilbyder? Call of Duty sæson 2 starter den 28. januar.
Mest læste i dag

Feature
June 15, 2025
Arkaden på Folkemødet – Hvad laver Arkaden på Folkemødet?

Nyhed
June 16, 2025
Summer Game Fest 2025 fik rekordhøjt seertal

Nyhed
June 14, 2025
Gog introducerer nyt MOD initiativ, og afslører Skyblivions udgivelsesvindue!

Anmeldelse
June 15, 2025
Nintendo Switch 2-anmeldelse – Samme opskrift, langt bedre resultat
© Copyright - arkaden.dk