Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

Nyt og farverigt MOBA på vej fra Bungie

Foto: Sony / Bungie

Af David Darville
13 januar, 2025

Bungie arbejder på et helt nyt projekt, der skiller sig markant ud fra deres tidligere titler.

Ifølge en nyhed fra Game Post går spillet under kodenavnet Gummy Bears og kombinerer MOBA genren med elementer fra platformskampspil som Super Smash Bros.. Spillet har været under udvikling i tre år og er nu overdraget til et nyt PlayStation studie, hvor cirka 40 tidligere Bungie udviklere fortsætter arbejdet.

Gummy Bears sigter mod en yngre målgruppe og præsenterer en farverig, hyggelig æstetik. I stedet for traditionelle HP lifebar bruger spillet et velkendt damagesystem, hvor spillere kan slå hinanden af banen. Internt beskrives projektet som det sjoveste, Bungie har arbejdet på, og det kombinerer strategisk teamwork med kaotisk underholdning.

Ud over det konkurrencemæssige aspekt tilbyder spillet også sociale elementer. Spillere kan hænge ud mellem kampene og customisere deres karakterer. Samtidig byder Gummy Bears på innovative gameplay mechanics, som blandt andet inkluderer dynamiske tårne, der kan bevæge sig, angribe og reagere på kampens forløb.

Gummy Bears kan potentielt åbne døren til en ny æra for Bungie og PlayStation Studios som en stærk konkurrent i Super Smash Bros., med fokus på nyt design og socialt sammenspil.

David Darville – Skribent & Anmelder


David har en Master i IT-ledelse, hvor digitalisering var et af de primære interessepunkter i hans uddannelse. Han har også en baggrund som skribent hos Det Danske Gaming Forum. Han excellerer især inden for FPS-spil som Warzone, men hans hjerte banker for udfordringerne i Soulslike-genren. Med en controller i hånden siden den første Nintendo blev tilsluttet familiens gamle 28” billedrørs-TV, brænder hans passion for at udforske gaming-universet stadig stærkt.





© Copyright - arkaden.dk