I november af 2023 udkom THE EXIT 8, som blev et viralt indie-hit pga. sociale medier og spillets let afkodelig hook: I førstepersons-perspektiv går du gennem en undergrunds-passage, der forbinder subway’en et sted i Japan. Gangen har selvfølgelig den virkelighedstro rædselsfulde belysning fra lysstofrør, fordi offentlig transport ofte skal give passagererne lyst til aldrig at komme igen. 

Men så rammer det dig: Gangen looper. Endeløst. Den føles som en indsnævrende løkke om halsen. Den samme mand går forbi dig igen og igen, og du går i panik – indtil du gennemskuer spillets greb. 

The Exit 8 er nemlig et gyserspil, der blander det psykologiske og surrealistiske med “spot-the-difference”-grebet, der var kraftigt inspireret af et andet gyserspil, I’m On Observation Duty. Hvis der er den mindste forandring i undergrund-passagens layout, så vender du om. Disse forandringer – eller “anomalier”, som spillet kalder dem – kan være subtile som lettere udtværede øjne på en plakat, eller de kan være MEGET åbenlyse som en blodig flodbølge, der brusende kommer væltende om hjørnet. Når du har gjort det otte gange, får du måske din frihed. Deraf titlen, The Exit 8.

Siden min anmeldelse af spillet sidste år (hvor det udkom til Playstation) er der sket noget ret utroligt, som jeg ikke lige havde forudset: Der kommer en filmudgave senere i år! Og den er instrueret af Genki Kawamura, som har produceret rimeligt legendariske titler som bl.a. Koreedas mesterlige Monster fra sidste år, og ikke mindst Your Name. og Weathering With You. Jeg er i hvert ikke helt slukket i forhold til entusiasmen.

Teaser trailer til filmen

Som en almindelig 5C i København en sommerdag

I slutningen af min anmeldelse af THE EXIT 8 skrev jeg, at jeg så frem til efterfølgeren, Platform 8, som i realiteten er en prequel, men jeg vil ikke komme ind på hvordan. Imidlertid ER spillet så udkommet til konsol (faktisk i slutningen af sidste år), men eftersom det ikke ligefrem er et nyt Elden Ring, så har spilmedierne været lidt sløve med at kommunikere det ud, så jeg faldt selv over det i weekenden. Og det koster 29 kroner på PlayStation Store.

Jeg skrev også i anmeldelsen sidste år, at jeg mente, at denne toer så lidt mere ambitiøs ud. Det er PLATFORM 8 også, men i praksis er det faktisk både en god og en skidt nyhed. Det nye element smitter nemlig lidt af på stemningen fra det oprindelige, men det kommer vi til.

Setuppet er meget som vi kender det fra The Exit 8; i “Platform 8” sidder man denne gang i et subway-tog. Når man rejser sig fra sædet, rammes man som et godstog af et ildevarslende syn: Manden fra “The Exit 8” – som man nemt kan genkende, fordi man har passeret ham et utal af gange – sidder lige dér i kupéen med dig! 

Manden har hovedet godt begravet i sin smartphone, så man kan ikke komme i kontakt med ham. Det eneste, man kan er at forlade vognen i én retning. Og hér kommer DETTE spils hook: Denne gang er det ikke så meget et “spot-the-difference”-spil, som det er et time loop-spil. Platform 8 kræver, at man er opmærksom på forskellige anomalier, og det er svært at undgå. Med andre ord skal man IKKE vende om og gå tilbage til den foregående vogn, hvis noget er galt. Man skal simpelthen gribe vognene forskelligt an. Hvordan man gør det, er op til spilleren at gennemskue for de varierer fra vogn til vogn.

“Tjek ud”

Det er lidt svært at komme ind på præcis HVORDAN man skal gribe dem an uden at spoile et par af de ca. 30 anomalier, der til stede denne omgang. Så du må hellere gå forsigtigt frem med de næste par sætninger. Jeg lover, at jeg skal nok gøre det vagt og tage et par af de mindre bemærkelsesværdige, så du ikke får ødelagt store øjeblikke i spillet. 

Mit allerførste møde med en af disse gåder var den første vogn, hvorpå der på gulvet stod skrevet 8-9-4. Jeg fattede ikke hvad dette betød, så jeg startede forfra… Jeg løste gåden senere, slap af!

Vognene fortsætter tilsyneladende i det uendelige. Men hvis man “klarer” en vogn korrekt, så er der 8 stop, som metrovognen skal passere på sin strækning, og til sidst kan man forhåbentligt få sin frihed og komme ud på en platform – deraf titlen, “Platform 8”. Men dør du undervejs eller fejler, så starter du i vogn 0 igen. Anomalierne kommer i tilfældig rækkefølge, så du kan risikere at møde en ret dødbringende én med det samme, som sender dig tilbage til start. Omvendt er det nok at foretrække fremfor at en dødbringende én i vogn 7, for så er det rela’ træls at skulle starte forfra.

I mit nystartede forsøg nåede jeg en vogn, hvor der sad en masse blankpolerede mannequiner. Efter længere tids søgen (og lettere panik over at være fanget) var der pludseligt et sæde frit blandt mannequinerne. Så jeg satte mig ned. Dét åbnede døren til næste kupé… Det er denne slags gåder, Platform 8 byder på. Nogle kræver bare lidt hurtigere reaktionsevne.

Man kan også støde på langt “større” og mere larmende anomalier, som får nakkehårene til at rejse sig. Min opfordring er at lade være med at billed-google for meget af spillet, ellers kan du risikere at få spoilet de mest ildevarslende. Der er et par af de mest slående rent visuelt, som jeg ville ønske, at jeg ikke havde fået afsløret på forhånd. 

Mere kontrolafgift

Variationen i forandringerne er klart det bedste ved Platform 8. Spillet har en del korttrick klar, som får dig til at føle krybende ubehag, fordi det giver dig følelsen af at noget er forkert – noget, der er svært at placere. Samtidig giver det dig følelsen af at blive iagttaget. Platform 8 er ikke interesseret i at give dig jumpscares; det er interesseret i at fucke med din underbevidsthed og den meget primalske frygt som det kan at give at være fanget i et uendeligt loop i et mareridt. Det er mere David Lynch end det er James Wan. 

Når du har gennemført spillet, lader Platform 8 dig endda gennemgå vognene indtil, at du har fået set alle anomalier. Dette låser også op for spillets rigtige slutning. Det tog mig 37 minutter at få første slutning – og halvanden time om at nå den rigtige slutning. Er det en fair pris at forlange 29 kroner for halvanden time? Ja. Jeg synes endda, at det er ret billigt sluppet.

Men … jeg må også indrømme at jeg ikke er lige så påvirket af PLATFORM 8, som jeg var af THE EXIT 8. At spillet undlader “spot-the-difference”-grebet gør også, at Platfrom 8 føles lidt mindre interaktivt end sin forgænger. At skifte fra det observerende fokus til mere gængs “narrative exploration” gør på en måde, at jeg følte mig mere passiv som spiller. Sagt på en anden måde, så var der lidt mindre fokus.

Det er ikke en “dealbreaker”, og jeg synes bestemt, at Platform 8 er den beskedne sum penge værd, især hvis man er fan af etteren, og det har en god stemning. Men det har ikke følelsen af at være en lille genistreg som fængeren. Lidt af den surrealistiske glans mangler. Den imponerende præsentation med fotorealistisk grafik og overbevisende lyd samt noget af den ildevarslende fornemmelse er dog intakt. Og kodus til Kotake Create, studiet bag, for at prøve noget lidt andet med deres efterfølger i stedet for bare mere af det samme. 

Konklusion

PLATFORM 8 føles ikke helt så ildevarslende og skræmmende på et psykologisk plan som det første. Det mindskede fokus på “spot-the-difference” gør, at man som spiller kan føle sig lidt mere passiv. Selvom spillet ikke er en lille genistreg som sin forgænger, så kan Platform 8 – især grundet sin beskedne pris – godt få en lille anbefaling med på vejen, hvis man er til en kort, præcis og lettere hårrejsende togtur.

Udvikler/Udgiver: KOTAKE CREATE

Genre: Psykologisk horror

Platform: PC (Anmeldt på), PlayStation 5, PlayStation 4 og Nintendo Switch

Udgivelsesdato: 31. maj 2024

Jacob Ege Hinchely – Vært & Anmelder

Siden Jacob kom i praktik hos Troldspejlet som 14-årig og blev sendt hjem med en DreamCast, har han ikke kunne stoppe med formidle spil. Han lever for historier, indietitler og Point-and-Click-spil. Når han ikke gamer, så laver han radio og podcasts, der også handler om nørderier.