Nyheder

PlayStation 5 pro er offentliggjort og folk er ikke glade!

Foto: Gagadget

Af Kasper Pedersen
11 september, 2024

Den "nye" konsol ser ikke ud til at få det nemt på markedet

Det er efterhånden et par måneder siden, at en kommende PlayStation 5 Pro viste sine første livstegn. Tilbage i maj kunne leakeren, Moores Law is Dead afsløre endnu uannonceret egenskaber for den kommende konsol i en video, der siden da er blevet fjernet fra Youtube.

For nyligt rygtedes det at Sony havde skjult et billede af Pro’ens design i deres 30 års jubilæums-logo, som blev afsløret af en kendt insider ved navn Billbil-kun. De stigende forventninger om konsollens snarlige offentliggørelse blev yderligere styrket, da endnu en leaker, ved navn “Lunatic Ignus”, kunne afsløre at Sony havde en “stor annoncering og en State of Play” i støbeskeen, som begge ville ske i september.

Det viste sig i skrivende stund til at holde stik, da Sony endelig offentliggjorde den nye konsol d. 10 september kl. 17 i dansk tid, præsenteret af den mangeårige PlayStation spildesigner og programmør, Mark Cerny. En præsentation der skulle vise sig at sætte fanbasen i brand.

PlayStation 5 Pro fremvist med udgivelsesdato, design og prisniveau. Foto: Sony

For henover knap 9 minutters tid fremviste Cerny nogle af den kommende konsols specs, og fordelene ved at spille på den fremfor den gamle PlayStation 5. Der blev lagt stor fokus på konsollens evne til at køre spil i konstant 60 FPS, uden at skulle justere i spillenes indstillinger mellem den såkaldte “fidelity” og “Performance”-mode.

Dette var muligt gennem AI-rendering og en større CPU-hukommelse, der gav et mere flydende billede end nogensinde før. Det lød alt sammen lovende, omend en smule åbenlyst, men det var her at der viste sig skår i glæden. For det var kun få titler, såsom The Last of Us Part 2 og Ratchet and Clank, som ville få det fulde udbytte af denne forbedring, hvor andre spil blot ville få en lille grafisk opgradering.

Videocardz har lavet en glimrende sammenligning mellem PlayStation 5, Pro og Xbox series X. Kilde:Videocardz.com

Og kritikken stoppede ikke her. For hen mod slutningen kom de to ting, som de fleste nok havde set frem til: PlayStation 5 Pro’s pris og udgivelsesdato. Efter en hurtig montage af spil, som eftersigende skulle køre på den nye konsol, fik vi begge dele.

Konsollen vil allerede udkomme den 7 november, hvilket ligger perfekt op til forberedelsen af julegaveindkøb, og en pris på £699,99, svarende til omkring 6000-7000 kr. efter diverse skattetillæg. Oven i hatten er dette uden et fysisk drev, der kan købes separat.

Sandt at sige, var folk ikke tilfredse. Ikke alene ville Pro-versionen koste en pæn sum mere end den originale, men den store mangel på et drev til fysiske spil, var bare at gnide salt i et åbent sår. Folk lod da også deres utilfredshed slippe løs på internettet.

Der er rigeligt med jokes at finde på mediet X for PlayStation 5 Pro’s pris. Kilde: X
Den grafiske “forbedring” imponerede ikke alle. Kilde: X
Designet for PlayStation 5 pro blev også latterliggjort. Kilde: X.

Alt i alt må det siges, at PlayStation 5 Pro ikke faldt i god jord hos mange på internettet. Det skal dog også nævnes at nogle mener dette er ligegyldigt. Nogle argumenterer for produktet ikke er for den almene forbruger, men derimod såkaldte “proconsumer”, der gerne betaler ekstra for yderligere service i større eller mindre grad.

Om hvorvidt dette vil resultere i endnu et stort flop for PlayStation, som den seneste “Game as a Service”-titel Concord må tiden vise. Men en ting er helt sikkert: Dette er ikke Sonys bedste tid.

Se hele præsentationen af PlayStation 5 pro her

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk