Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

PlayStation forbereder angiveligt en State of Play i februar

Foto: PlayStation / Sony

Af Lasse Bjørnsten Rasmussen
2 februar, 2025

Sony vil angiveligt udgive en State of Play-præsentation snart

Det er ifølge den pålidelige gaming-insider ‘NatetheHate’, som ofte afslører information om spilindustrien før officielle annonceringer, der har slået sig til tasterne på det sociale medie X igen.

Ifølge Nate vil PlayStations næste State of Play finde sted i februar. Da en bruger på X spurgte om en mere præcis tidsramme for denne State of Play, antydede insideren kraftigt, at det ville finde sted i ugen, der starter den 10. februar, altså i valentins ugen.

Sony udgiver regelmæssigt en State of Play i januar eller februar for at afsløre nogle af de titler, der er planlagt til udgivelse i årets første halvdel, både fra dem selv, men også samarbejdspartnere.

Sidste januar indeholdt en State of Play dybdegående præsentationer af Stellar Blade og Rise of the Ronin, samt kig på Death Stranding 2 og Silent Hill. Om Sony har nogle esser i ærmet bliver spændende at se.

Sony planlægger at udgive Death Stranding 2 og Ghost of Yotei i 2025, mens en titel som Wolverine endnu ikke har nogen udgivelsesdato. Det er usikkert, hvad fremtiden bringer for PlayStation, efter at over 10 af deres nu droppede spil aldrig kommer til at se dagens lys.

Lasse Bjørnsten Rasmussen – Skribent & Anmelder


Lasse lever og ånder film, spil og tv-serier og elsker at formidle det. Siden han startede en PlayStation 2 op og så den originale Star Wars-trilogi, har han været fascineret af begge verdener lige siden. Han har taget sine første store skridt ind i formidlingens verden og har fået nok blod på tanden til at blive ved med at formidle om de største og fedeste ting i film- og spilverdenen.





© Copyright - arkaden.dk