Ad Banner

Nyheder

PlayStation Partner Awards vinderne afsløret!

Foto: Sony PlayStation

Af Anders Isaksen
3 december, 2024

Så var det igen tid til at fejre de fantastiske spil der er kommet til PlayStation fra Japan og Asien det seneste år!

Sony har netop afholdt deres årlige PlayStation Partner Awards Asia Japan.

Med denne årlige begivenhed fejrer PlayStation nogle af de spil, der er udviklet i Asien eller Japan, og som har haft størst betydning for platformen det seneste år. Seks forskellige priser blev uddelt, og her er vinderne:

Excellence Award: Genshin Impact

Excellence Award tildeles spil, der over de seneste tre år har haft vedvarende vækst og betydelig indflydelse på spilmarkedet.

Grand Award: Elden Ring: Shadow of the Erdtree, Black Myth Wukong og Final Fantasy VII Rebirth

Denne pris gives til de tre spil, der har solgt flest eksemplarer globalt mellem oktober 2023 og september 2024.

Partner Award: The First Descendant, Zenless Zone Zero, Tekken 8, Dragon’s Dogma 2, Persona 3 Reload, Honkai: Star Rail og Like a Dragon: Infinite Wealth

Partner Award ligner Grand Award, men gives til spil, der ikke er blandt de tre bedst sælgende. Umiddelbart lader det til at salg muligvis vurderes ud fra generel indtjening, da Honkai: Star Rail er et free-to-play-spil.

Special Award: Stellar Blade og Rise of the Ronin

Denne pris gives til tredjepartsspil, der er udviklet i samarbejde med Sony Interactive Entertainment, og som har opnået succes på den ene eller anden måde.

Users’ Choice Award: Black Myth Wukong, Stellar Blade, Final Fantasy VII Rebirth, Rise of the Ronin og Ryu is 8

Prisen gives til fem spil, der har fået flest stemmer fra spillere. De nominerede blev udvalgt blandt de 30 spil udgivet mellem oktober 2023 og september 2024, som har haft det højeste samlede antal spilletimer.

PlayStation Generations Award

Denne pris fejrer ikoniske spil fra PlayStation på tværs af konsolgenerationer og er også baseret på stemmer fra asiatiske PlayStation-spillere. Her er alle vindere samlet:

  • PlayStation 1: Final Fantasy VII
  • PlayStation 2: Final Fantasy X
  • PlayStation Portable (PSP): Monster Hunter Portable 3rd
  • PlayStation 3: Metal Gear Solid 4: Guns of the Patriots
  • PlayStation Vita: Persona 4: The Golden
  • PlayStation 4: Elden Ring

Ser man på vinderne af 2024 priserne bliver man mindet om at 2024 faktisk har haft en lang række rigtig stærke titler og hvor stærkt et år, især Japan og Sydkorea har haft.

Der skal lyde et stort tillykke til vinderne.

Foto: Sony Interactive Entertainment

Anders Isaksen – Skribent & Anmelder


Selvom de grå hår for længst har vundet kampen, så er Anders’ begejstring for spil akkurat lige så stor, som da han var barn. Især japanske rollespil og obskure indie-titler kan gøre ham helt varm indeni.





© Copyright - arkaden.dk