Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

PlayStation Portal har fået Cloud Streaming!

Foto: Sony Entertainment

Af Kasper Hansen
20 november, 2024

Med et katalog op mod 120 titler fra PlayStation Plus Premium, er der masser af timers sjov på farten

En beta er netop rullet ud på PlayStations håndholdte konsol, PlayStation Portal. Det er på nuværende tidspunkt i et test stadie, for at se hvordan det klarer sig. Betaen er landet i mange lande og Danmark er én af de lande som får muligheden for at teste det af.

Det kræver dog den dyreste abonnement tjeneste, PlayStation Plus Premium, så hvis man har én af de lavere typer, er man nødsaget til at opgradere.

Det er dog kun PS5 spil, som man kan streame, og det er endnu uvist om PS3 og PS4 spil vil blive en mulighed i fremtiden. Spillene vil streames i 1080p og 60 fps, samt den fulde indlevelse af controllerens features.

PlayStation har også bekræftet, at funktioner som Game Trials, streaming af spil købt på PS Store, systemfunktioner såsom Party voice chat og spilinvitationer til udvalgte spil, Create-knappen, 3D-lyd og køb i spil ikke vil være tilgængelige som en del af betaen, men er planlagt til den fulde udgivelse.


Om skribenten:

Kasper Hansen – Skribent & Anmelder


Kasper har tidligere været skribent og anmelder for GamersLounge. De kompetitive spil som FIFA, Hearthstone og Call Of Duty-serien er nogle, han bruger mange timer på, men via en voksende passion har han også skabt en stor kærlighed til historiedrevne spil – særligt AAA-spil.





© Copyright - arkaden.dk