Ny Episode af Arkaden Podcast – Ny dansk kæmpesucces!
Kasper Pedersen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
May 1, 2025
Tempest Rising er et stort hit!
Det danske RTS-spil Tempest Rising, som er lavet af Slipgate Ironworks i Aalborg, tager verden med storm! Spillet har ikke bare fået gode anmeldelser over hele verden – nogle har også kaldt det et bedre RTS end det elskede Command & Conquer.
Vi var med til udgivelsesfesten for Tempest Rising, og her fik vi lov til at tale med de mange dygtige udviklere. Ikke bare om den euforiske kulmination af seks års arbejde, men også en snak om, hvad Tempest Rising kan have af betydning for den danske spilindustri.
Men bare rolig! Vi snakker selvfølgelig også om spilnyheder generelt, og der er som altid nok at tale om: Nintendo Switch 2 står til at slå alle salgsrekorder, men Nintendo kan ikke følge med. Det betyder, at det ikke er alle, der kan få en Switch 2 til juni. Oblivion Remastered har allerede solgt over fire millioner eksemplarer, og det på trods af også at være på Xbox Game Pass.
Både Borderlands 4 og Ghosts of Yotei har fået nye udgivelsesdatoer. Peger det på en dato for GTA 6? Og så er de første reaktioner fra folk, der har spillet den kommende Bungie-titel Marathon, ude, og reaktionerne er blandede.
I denne episode diskuterer vi blandt andet:
– De største spil: Maj 2025
– Tempest Rising: Ny dansk kæmpesucces!
– EA dropper to spil hos Respawn
– Oblivion Remastered: Salgstal allerede over 4 millioner
– Bethesda forærer Oblivion Remastered til holdet bag populær Skyrim-mod
– Clair Obscur: Expedition 33 runder imponerende salgsmilepæl
– Ghosts of Yotei får udgivelsesdato med fed trailer
– Borderlands 4 udkommer tidligere end forventet
– Switch 2 forventes at sætte ny salgsrekord
– Nintendo kommer til at skuffe millioner af kunder
– Nintendo har tidligere udtalt, hvordan de vil håndtere scalpers
– Første indtryk fra Marathon-alpha er meget blandede
– Bungie slår fast: Prisen for Marathon er 40 dollars!
– FBC: Firebreak kommer på Game Pass og PlayStation Plus
– Eksklusive PlayStation-spil forlader PS Plus
– Fremtiden for Larian Studios
– Elden Ring har solgt over 30 mio. eksemplarer
– Sydney Sweeney skal spille hovedrollen i en videospilsfilmatisering
Og meget, meget mere.
I denne episode deltager Frederik Schreiber, Niels Wetterberg, Brandon Casteel, Malthe Roed Jensen, Kim Ørbæk Juul, Daniel Møgelhøj, Lau Mellemgaard Eskildsen og Morten Urup.
Hør episoden, der hvor du lytter til podcast, såsom på Spotify eller Itunes. Du kan også se den på Youtube,
Tusind tak, fordi du lytter med!
Mest læste i dag
Anmeldelse
June 15, 2026
House of the Dragon Sæson 3, afsnit 1-4-anmeldelse – En stærkere start end først forventet
Film & Serier
June 14, 2026
Christopher Nolans nye storfilm får overraskende aldersgrænse
Nyhed
June 15, 2026
Laufey: God of War‑spillet der skal forene fortid og nutid
Film & Serier
June 15, 2026
Spielberg og John Williams runder 30 film sammen
© Copyright - arkaden.dk

