Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Søg Søg
Header Banner
Podcast

Ny Episode af Betacritic – The Substance, De Lydløse, I Saw the TV Glow

Ny Episode af Betacritic – The Substance, De Lydløse, I Saw the TV Glow
Kasper Pedersen

Kasper Pedersen

Estimeret læsetid: 2 minutter.

November 8, 2024

Hvad sker der, når Hollywoods glimmer møder horrorens mørke?

I denne episode af Betacritic får Rikke Collin og Jacob Ege Hinchely besøg af Camilla Jane Lea, der siden 2002 har været en kendt stemme på DR, bl.a. som musikchef i DR Ung og vært for programmer som Backstage og X-Games. Sammen ser de på, hvordan satirisk kropshorror, dansk actiondrama og psykologisk gys bringer nye dimensioner til både skræk og spænding i biografmørket.

Så i denne uge anmelder Betacritic altså:

The Substance (2024)
I den satiriske kropshorror, The Substance, præsenterer Coralie Fargeat (Revenge) historien om en falmende kendis (Demi Moore), der i jagten på evig ungdom eksperimenterer med et sortbørspræparat. Det kontroversielle stof gør hende yngre og mere eftertragtet – men til en pris, der hurtigt eskalerer til uventede og grusomme bivirkninger. Kan filmen både skræmme og samtidig levere et samfundssatirisk spark til vores besættelse af udødelig skønhed?

De lydløse (2024)
Instruktøren, Frederik Louis Hviid (Shorta), tager os tilbage til 2008 i det actionfyldte De lydløse, hvor en kompromisløs gruppe røvere beslutter sig for at begå et rekordstort røveri mod Dansk Værdihåndtering. I hovedrollen ses Gustav Dyekjær Giese (Ser du månen, Daniel), mens den franske skuespiller Reda Kateb (Profeten, Zero Dark Thirty) spiller en anden central rolle. Amanda Collin (En frygtelig kvinde) er der også. Hvordan skildrer filmen forholdet mellem lovløshed og moral, og formår den at bringe publikum helt tæt på spændingen og risikoen bag røvernes planer?

Post Banner

I Saw the TV Glow (2024)
Jane Schoenbrun (We’re All Going to the World’s Fair) står bag den psykologiske gyser, I Saw the TV Glow, hvor vi følger to high school-elever (Justice Smith og Brigette Lundy-Paine), der knytter sig intenst til deres yndlings-tv-show. Efterhånden som virkeligheden og fiktionen smelter sammen, bliver spørgsmålet: hvor meget af deres verden er egentlig ægte? Med produktion af Emma Stone og Dave McCary under deres Fruit Tree-selskab, tager filmen fat i spørgsmål om identitet og virkelighedsforståelse. Men hvor langt går filmen for at udfordre publikums opfattelse af virkeligheden?

I slutningen af episoden diskuterer Jacob og Rikke de seneste filmnyheder og giver som altid vores bedste anbefalinger.

Lyt til den, der hvor du hører podcast såsom på Spotify. Du kan også få den fulde oplevelse på YouTube.

Tusinde tak fordi du lytter med.

Kasper Pedersen

Kasper Pedersen

Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.

Mest læste i dag

Rematch-anmeldelse – Et fejlbehæftet men sjovt fodboldspil

Anmeldelse

June 18, 2025

Rematch-anmeldelse – Et fejlbehæftet men sjovt fodboldspil

TRON: Catalyst-anmeldelse – Neonlys, netcode og narrative loops

Anmeldelse

June 17, 2025

TRON: Catalyst-anmeldelse – Neonlys, netcode og narrative loops

Arkaden møder Allan Olsen: “Hvis de ikke gider bruge mig, så synes jeg, at de kan bruge nogle andre.”

Feature

June 17, 2025

Arkaden møder Allan Olsen: “Hvis de ikke gider bruge mig, så synes jeg, at de kan bruge nogle andre.”

Rosemarys baby 4K-anmeldelse – En sikker sejr for djævelen

Anmeldelse

June 20, 2025

Rosemarys baby 4K-anmeldelse – En sikker sejr for djævelen

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk