Ace Combat 8: Wings of Theve-preview – Top Gun: The Game

Bandai Namco havde inviteret Arkaden til Paris for at se nærmere på det kommende spil i Ace Combat-serien, nemlig Ace Combat 8: Wings of Theve. Det er et spil, der samtidig markerer seriens 30-års jubilæum – en serie, der har solgt over 21 millioner eksemplarer på verdensplan, og hvor det seneste hovedspil, Ace Combat 7: Skies Unknown fra 2019, for alvor fik serien tilbage på radaren med over 7 millioner solgte eksemplarer.

Rammen var også sat derefter. Midt i Paris havde Bandai Namco gjort klar til et preview-event i en hangar, hvor vi fik lov til at spille næsten 4 timer af det kommende Ace Combat 8: Wings of Theve. Der var gjort noget ud af stemningen, og inden jeg satte mig ved spilstationen, blev der uddelt flyverjakker og hundetegn, som om man lige skulle bringes det sidste stykke ind i rollen som jagerpilot, før motorerne blev tændt.

Jeg fik lov til at starte spillet helt fra begyndelsen og prøve 6 forskellige missioner. Det gav et ret godt indtryk af, hvad Bandai Namco og Project Aces forsøger med seriens næste kapitel – både når det gælder fortælling, flyvning, missionstruktur og den særlige krigsromantik, som Ace Combat altid har været bygget op omkring.

Et hjemland i ruiner

Ace Combat 8: Wings of Theve åbner dramatisk. Man spiller en fighterpilot, der sammen med en mekaniker bliver reddet fra havet efter at være blevet skudt ned. Ens hjemland, The Federation of Central Usea, har lidt et skæbnesvangert nederlag til The Republic of Sotoa, og nationen er nu invaderet af fjendtlige styrker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for Warner Bros Denmark

Redningen kommer i form af hangarskibet Endurance, der ligger ude på havet og hurtigt bliver spillerens base. Herfra begynder fortællingen om Wings of Theve – en pilot, der skal blive til mere end et navn på en rapport. Man skal opbygge en legende, en ace pilot, der kan give håb til en nation, som har mistet sit fodfæste.

Det er en ret klassisk Ace Combat-præmis, men der er alligevel nogle interessante tanker i måden, spillet fremstiller krig på. Historien foregår i den tætte fremtid i 2029, og selv om serien foregår i sin egen fiktive verden, trækker den tydeligt på nogle af de måder, vi også taler om krig, kommunikation og propaganda i dag. Der er blandt andet fokus på PR, mediebilleder og den måde, en militær konflikt også bliver udkæmpet gennem fortællinger, symboler og kommunikation.

Det er en spændende ramme, men først og fremmest er Ace Combat 8: Wings of Theve stadig et flight shooting-spil, hvor fokus ligger på at være en ace pilot, nedkæmpe fjender i luften og få adgang til forskellige kampfly. Fortællingen er der, og den skubber missionerne fremad, men spillets hjerte ligger stadig i luften.

Arkadeflyvning med militær kant

Ace Combat 8: Wings of Theve placerer sig et sted mellem arkadeaction og flysimulator. Det er ikke et spil som Microsoft Flight Simulator, hvor realismen og simulationen fylder det hele, men det er heller ikke ren tegneserieaction. Flyene, våbnene, hangarskibet, briefingerne og hele den militære ramme giver spillet en forankring i noget genkendeligt, mens styringen er bygget til at være langt mere umiddelbar.

Den første mission fungerer som en tutorial, hvor man lærer at manøvrere flyet, låse sig fast på fjender, affyre missiler og bruge maskingeværet. Det kræver lige lidt tilvænning, især fordi op og ned på controlleren naturligvis fungerer omvendt, når man styrer et fly. Men efter lidt tid begynder det at sidde i hænderne, og jeg kunne mærke, at jeg blev bedre for hver mission.

Det gjorde også spillet sjovere. I begyndelsen sad jeg og kæmpede lidt med styringen og med at få flyet til at gøre præcis det, jeg ville, men efterhånden begyndte jeg at forstå rytmen. Hvordan man vender rundt, hvordan man holder sig bag en fjende, hvordan man bruger missilerne rigtigt, og hvornår maskingeværet giver mening. Det er stadig et spil, hvor man nok får mest ud af oplevelsen, hvis man har en vis interesse for kampfly og militær action, men Project Aces gør meget for at hjælpe nye spillere ind i cockpittet.

Hurtigt videre til næste mission

Kampagnen er bygget op omkring et tydeligt loop. Først kommer en cutscene, hvor man får lidt kontekst. Derefter følger en briefing, hvor missionen bliver forklaret. Så vælger man sit fly, tager ud på missionen, vender tilbage, får mulighed for at se replay af sin indsats og modtager en debrief, før spillet sender én videre til næste mission.

Det giver Ace Combat 8: Wings of Theve en ret stram rytme. Der er ikke langt fra den ene mission til den næste, og Bandai Namco virker ikke interesseret i at lade spilleren vente for længe, før man igen er oppe i luften. Det er positivt, fordi tempoet i singleplayer-kampagnen føles højt, men det gør også, at spillet meget tydeligt viser sin struktur.

Efter hver mission kan man se et replay, hvor man får mulighed for at undersøge, hvordan man klarede sig. Det er en fin detalje, fordi man kan bruge det til at analysere sine valg, sin rute og sine fejl. Sammen med debriefingen giver det en fornemmelse af, at man langsomt kan blive skarpere, selv om spillet stadig først og fremmest handler om at komme tilbage i luften og få næste opgave løst.

Flotte skyer, flot hav og mere nærværende mellemsekvenser

Visuelt gjorde Ace Combat 8: Wings of Theve et stærkt førstehåndsindtryk. Skyerne ser virkelig flotte ud, og havet under én har en imponerende tyngde og bevægelse, når man flyver hen over det. Når der dukker land op, er der også en god mængde detaljer, og som helhed virker spillet poleret og teknisk sikkert.

Jeg er dog spændt på, om det visuelle udtryk bliver ved med at være spændende efter mange timer med skyer, hav og horisonter. Som første indtryk fungerer det fremragende, men et spil som Ace Combat skal også kunne variere missionerne nok til, at det ikke kun bliver flot at kigge på.

De nye mellemsekvenser fungerer også ganske fornuftigt. Spillet bruger first-person cutscenes, hvor man kan kigge rundt, og hvor man indimellem trykker på en knap for at give hånd til en anden karakter, hoppe ind i sit fly eller udføre små handlinger. Det er ikke voldsomt interaktivt, men det skaber lidt mere nærvær end en klassisk mellemsekvens, fordi man oplever situationerne gennem pilotens øjne.

Lyden virker også stærk. Motorerne, missilerne, radioen og kampens konstante støj er med til at give missionerne energi, og allerede fra de første missioner er det tydeligt, at lydsiden spiller en vigtig rolle i at få luftkampene til at føles intense.

Kan missionerne variere nok?

Min største bekymring efter de 6 missioner handler om variation. Jeg blev bedre til spillet, og jeg havde det også sjovere, jo mere styringen begyndte at sidde i hænderne. Men jeg sad samtidig med spørgsmålet om, hvorvidt missionerne kan blive ved med at føles friske gennem en hel kampagne.

Det var faktisk noget, jeg spurgte udviklerne om under et interview. Er det ikke svært at finde på nye missioner i en serie, der har eksisteret i 30 år og i sin grundform handler om at flyve ud, nedkæmpe fjender og vende tilbage? De grinede lidt og erkendte, at jo, det er en af de store udfordringer. Samtidig pegede de på, at seriens lange historie også giver dem mulighed for at trække på tidligere idéer og skabe nostalgiske øjeblikke for spillere, der har fulgt Ace Combat gennem årene.

Det giver god mening, men det bliver også et af de punkter, jeg især holder øje med, når spillet udkommer. For Ace Combat 8: Wings of Theve virker flot og velproduceret, men hvis kampagnen for alvor skal løfte sig, skal missionerne kunne mere end at gentage samme grundform med nye fjender og lidt andre omgivelser.

En serie med 30 år på vingerne

En anden udfordring ligger i tallet i titlen. Når et spil hedder Ace Combat 8, kan det for nye spillere hurtigt føles som et tog, der allerede er kørt langt uden dem. Det spurgte jeg også udviklerne om, og her var svaret klart: Hvert spil i serien fortæller sin egen historie og kan spilles uafhængigt af de andre.

Det er godt at vide, for narrativt virker Ace Combat 8: Wings of Theve umiddelbart til at være til at gå til. Man behøver ikke have styr på 30 års seriehistorik for at forstå, at ens hjemland er faldet, at Endurance er ens base, og at Wings of Theve skal bygges op som et håb i en desperat situation.

Samtidig gør spillet meget for at forklare styringen. De første missioner fungerer som en blød introduktion til systemerne, og tutorials forklarer tydeligt, hvordan man styrer, angriber og manøvrerer. Det betyder ikke, at spillet er uden modstand, for man skal stadig vænne sig til flyvningen og de hurtige beslutninger, men det virker som et spil, der gerne vil have nye spillere med.

Første indtryk

Efter næsten 4 timer med Ace Combat 8: Wings of Theve sidder jeg tilbage med et lidt blandet, men overvejende positivt indtryk. Spillet ser flot ud, lyder godt og har en meget tydelig fornemmelse for, hvad serien skal være. Det er hurtigt, dramatisk og bygget op omkring fantasien om at være en ace pilot, der bliver kastet ind i en militær konflikt, hvor man både er soldat, symbol og håb.

Samtidig er det også et spil, hvor ens glæde nok afhænger ret meget af, om man tænder på hele idéen om kampfly, briefinger, missiler, hangarskibe og luftkampe. Jeg blev bedre, og derfor blev jeg også mere underholdt, men jeg sad stadig med en lille bekymring for, om variationen i missionerne bliver stor nok i længden.

Men som preview-præsentation gjorde Ace Combat 8: Wings of Theve meget rigtigt. Det er poleret, let at gå til, flot at se på og fyldt med den slags militære drama, som serien har levet af i 30 år. Om det også kan holde hele vejen gennem kampagnen, må den færdige udgave vise, men indtil videre virker Bandai Namco og Project Aces til at have et ret klart greb om, hvorfor Ace Combat stadig har en plads i luften.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør

---

Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer