Arkaden til Gamescom 2025: Directive 8020 – En skuffende rumvandring
Morten Vilstrup Pedersen
Estimeret læsetid: 3 minutter.
September 2, 2025
Supermassive Games har fundet en formel, og de virker ikke særlig villige til at bryde cyklussen. Vi kan derfor se frem til det næste A Dark Pictures Game, nemlig Directive 8020. Jeg er lidt af en kylling, og bevæger mig sjældent ind i gysergenren, men når muligheden for at tage et kig på det til Gamescom var det umuligt ikke at sige ja. Directive 8020 var et af mine sidste besøg ved Gamescom, og efter en lang uge med mange overraskelser var jeg meget spændt. Det er trods alt et større studie og et af de større spil.
Desværre kunne det ikke leve op til hypen. Jeg mødte op, og blev vist ind i en hel sort boks, som var lyst op med uhyggeligt rødt lys og en masse computere. De fleste steder fik jeg en dybere introduktion, og derefter noget spilletid. Dette virkede dog mere som et drop-in sted. Folk kom hele tiden ind eller gik. Der var ikke rigtig noget agenda andet end “Hej”, kort præsentation og så spil og forsvind. Måske de også var ved at være godt trætte?

Supermassive Games er taget på en rumrejse, og der er selvfølgelig masser af uhyggelig ting i rummet, som vil gøre det uhyggeligt og slå dig ihjel. Jorden er døende og du skal redde den. Det helt store trækplaster er den store skuespillerinde Lashana Lynch som spiller hovedkarakteren Brianna Young. Desværre så jeg intet til hende. Min ultra korte introduktion bestod af en repræsentant for spillet, der fortalte hvor god en skuespiller hun var, MEN jeg ville desværre ikke se noget til hende i det jeg skulle spille. Lidt en flad fornemmelse. Jeg fik lov til at spille den første episode inden det rigtig går galt.
Desværre er spillet i sig selv heller ikke noget særligt. Det er flot, stemningsfyldt og uhyggeligt. Den allerførste mission fik mig til at tænke på stemningen og æstetikken i filmen Gravity (det er altså en god film). Så kerne elementerne er der. Desværre var ansigterne på karakterne utroligt stive, og skuespillet underligt anstrengt. Man har også sit første møde med det mystiske rumvæsen, og lad os bare sige det virkede ikke helt. Ud af det blå skal man tro på at ens kammerat er blevet sindssyg. Jovist hun siger lidt mærkelig ting, og hun står lidt underligt, men hun gør intet der egentlig bør trigger den angst der pludselig opstår i den karakter du spiller som. Det helt store er jo at nu render monstrene også rundt, og du skal aktivt gemme dig for dem. Det bliver bare ikke helt troværdigt når man ikke tror på at de er onde, selvom jeg er sikker på at det bliver mere overbevisende senere.
Udviklerne har heldigvis lidt tid at løbe på, så vi kan håbe at det sidste bliver finpudset. Modsat er spillet allerede blevet skubbet én gang før, og det kan være de problemer der afspejler sig stadigvæk. Directive 8020 er sat til at udkomme i første halvdel af 2026.
Mest læste i dag
previews
June 7, 2026
Spyro: A Realm Beyond-preview – Den lille lilla drage er endelig tilbage
Nyhed
June 7, 2026
Dansk spilstudie var tæt på at forsvinde! Nu er de tilbage med Expeditions: Samurai – Se den spritnye trailer her!
Nyhed
June 7, 2026
Tupac er med i Stranger Than Heaven, men hvem har egentlig givet lov?
Anmeldelse
May 26, 2026
007 First Light-anmeldelse – Ingen gør det bedre end Bond
© Copyright - arkaden.dk

