Arkaden til Gamescom 2025- Final Fantasy Tactics: The Ivalice Chronicles-preview

Af alle de ting jeg skulle ind og se til årets Gamescom, var Final Fantasy Tactics: The Ivalice Chronicles uden tvivl det, jeg så mest frem til.
Denne remaster af det klassiske taktiske-JRPG fra PlayStation1 dagene i 1997/98 (alt efter land), er ikke bare noget fans har råbt efter i årtier, vi har været nede på vores grædende knæ og bønfaldt Square Enix om det- Bønner der længe gik uhørt.

Der har gennem tiderne ganske vist været lavet en port af spillet til andre platforme under navnet; Final Fantasy Tactics: War of the Lions, men aldrig en fuldt dedikeret remaster/remake. Men tilbage i juni 2025 skete der noget. Under PlayStations State of Play, spillede en velkendt klassisk tone, mens tekst rullede over skærmen. Og så kom de: Chocobos riddende med soldater på ryggen, og vi vidste alle hvad det var.

Der har siden da været en del hype omkring spillet (eller spillene), da The Ivalice Chronicles ikke bare indeholder en fornyet model med opdateret grafik, stemmeskuespil og masser af QoL-elementer, men også den klassiske fra 1997, der var tæt på at gå tabt grundet Square Enix havde mistet den oprindelige kode. Lang historie kort: Jeg var hype. Skulle ind og prøve det til Gamescom. Planeter og stjerner stod på række. Det kunne ikke gå galt.

En knytnæve i nostalgi’en

Jeg startede ud med at blive dirigeret ind i et lokale sammen med 3 andre håbefulde journalister, hvor en energisk talsperson fortalte os kort om spillets historie, om landet Ivalice der gennem rankespil og skumle komplotter var på randen af krig. Vi var alle med på historien og ventede bare på at få kontroller i hånden. Noget vi heldigvis ikke skulle vente længe på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for Arkaden+

Vi kom til at spille to sekvenser. Den ene fungerede som en træningskamp, hvor nogle af karaktererne blev introduceret, for derefter at skulle kæmpe med en flok banditter, der ville angribe kirken, hvor man befandt sig. Sammen med nogle lejesoldater begav man ud i kamp.

Det første der ramte mig, var den opgraderet musik og visuelle stemning. Karaktererne står skarpere end nogensinde, men har holdt deres meget særpræget japanske “chibi” udseende, hvorom alting var poleret og fik dem til at se næsten fjollet ud med deres runde former – Og jeg elskede det. Der er sket meget i forhold til klassikeren fra 1997.

Kampsekvenser med Quality of life

Den anden kampsekvens foregik et lille stykke inde i spillet, hvor karaktererne havde ramt level 10. Plottet var ved at eskalere, med en prinsesse på flugt og et komplot om at kidnappe (eller dræbe) hende for at antænde en lurende krig, blev afsløret. Her skulle man bekæmpe en større flok fjender, og vi kunne vælge en god mængde forskellige klassesystemer til at have med i kampen.

Det var også her, at det var mest tydeligt, hvilke forbedringer der var implementeret i kampsystemet. Man kunne nu tydeligt se, hvor langt både ens egne, og fjendens, karakterer kunne rykke sig på kortet. Der var også en tydelig “turskala”, der viste hvis karakter der ville kunne angribe næste gang, og hvordan deres teknikker måske ville påvirke fjenden.

The Ivalice Chronicles har også fået tilføjet flere sværhedsgrader, som nu består af: “Squire”, “Knight” og “Tactician” – Da dette var en tidsbegrænset prøve, satte jeg mig for at spille “Knight”. Det gav mig en god fornemmelse af, at også spillets AI er blevet stærkt forbedret til at give spillere en værdig udfordring, og jeg forestiller mig “Tactician” vil kunne leve op til sit navn.

Begejstring med få forbehold

Da jeg forlod Square Enix rummet, var jeg overordnet fortrøstningsfuld omkring spillets kvaliteter, men ikke ligefrem boblende af begejstring. Der er ingen tvivl om at Final Fantasy Tactics: The Ivalice Chronicles vil ramme fans lige i nostalgi-nerven, og kunne tiltrække nye spillere, der måtte være interesseret i et taktisk JRPG med en engagerende historie.

Der er dog visse ting der nærer mig. For det første er der spillets kamera – Ja, du kan rotere og bevæge det op og ned, men når man kan få ens karakterer til at hoppe op af bjerge og kløfter, har det svært ved at kunne ramme den rigtige vinkel, så man ordentlig kan se ens muligheder for at angribe fjenden.

Jeg er normalt ikke en fps-snob, men er samtidig der, hvor en stabil framerate er det mindste man kan forvente fra en stor spiludvikler – Hvad enten der er tale om 30fps eller 60fps. Her var der et tydeligt dyk, når man brugte nogle special-teknikker, hvilket er underligt, da de ikke var super prægende rent grafisk.

Til sidst er der stemmeskuespillet – Det var tydeligt at Square Enix (i form af repræsentanten) er begejstret for denne tilføjelse, og den er da også yderst velimplementeret samt et kærkomment træk for en fuld remasterering. Men jeg synes en del af dem føles flade, og ikke særligt involverende, mens andre var på niveau med en overdreven, overskægs-krøllende tegneserie-skurks levering – Hvilket jeg elsker.

Overordnet set, er der meget at se frem til her. Jeg ved, der er nogle som virkelig ser frem til et velfungerende, fordybende, taktisk JRPG, og det tror jeg på, man vil få her, med nogle få skarpe sving på vejen. Om det kan leve op til originalens eftermæle, bliver vanvittigt spændende at se, når Final Fantasy Tactics: The Ivalice Chronicles endelig kommer den 30. september til PlayStation 5/4, Xbox Series X/S, Xbox One, Switch 2/1 og PC

Kasper Pedersen

Skribent & Anmelder

---

Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.