Clair Obscur: Expedition 33-preview – Et lovende og mystisk eventyr

Der er dømt klassisk JRPG mod fuld musik, men ikke uden spændende nytænkning

En flot verden med et mystisk plot

Soon she’ll wake and paint again. Paint a new number, ticking down every year. One stroke and everyone of that age vanishes into nothing.

Every year she paints, and every year an Expedition departs for the Continent with one hopeless mission:

Destroy the Paintress so she can never paint death again.

Clair Obscur: Expedition 33 har på forunderlig vis formået at vække en begejstring i mig, som jeg sjældent oplever, og meget af det skyldes den følelse, der opstår allerede fra de første øjeblikke, hvor musikken begynder at spille. Der er noget nærmest magisk ved den følelsesladede og episke lydside, som straks bringer minderne tilbage til de største øjeblikke i Final Fantasy X. Det er tydeligt, at udviklerne har haft stor kærlighed til den klassiske japanske RPG-formel, men her bliver den serveret med et fransk twist, der både føles nyt og dragende. Det hele kredser om den velkendte tematik med en voldelig cyklus (Sin anyone?), der skal brydes, og selvom vi har hørt den historie før, føles den langt fra træt i Clair Obscur: Expedition 33. Det er ikke kun musikken der er ikonisk, også stemmeskuespillet bag vil lyde bekendt med blandt andet Charlie Cox og Andy Serkis. Der er masser af sjove og skæve personligheder til stede, selv på den korte tid jeg spillede spillet.

Levende turbaseret kamp

Kampsystemet er i sig selv nok til at holde interessen fanget i timevis. Det er klassisk turbaseret i sin grundstruktur, så man får lov til at lægge strategier både ud fra sine egne træk og fjendernes næste skridt. Men selvom tempoet styres af turene, er der aldrig en følelse af passiv ventetid. Tværtimod. I kampene er der konstant noget at lave. Man kan dodge og parry sig ind i en præcis counter, og når man angriber, bliver man belønnet for at mestre specifikke knapkombinationer, præcis som man husker det fra Legend of Dragoon (Jeg gør i hvert fald). Dertil kommer muligheden for at sigte frit mod fjendernes svagheder og det er en nødvendighed at bruge mod flyvende fjender. Alt sammen kulminerer i de episke bosskampe, hvor der ikke bare er tale om store fjender med mange livspoint – her får man også lov til at afslutte dem med voldsomme finishing moves, der føles så tilfredsstillende, at man har lyst til at rejse sig fra stolen og klappe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for What'Sub

Blodige detaljer

Inventory-systemet er noget helt særligt med sine piktos, som ikke blot er pynt, men kan opgraderes og giver forskellige stat-bonusser, der gør dem til en vigtig del af ens opbygning af karaktererne. Og karaktererne er i øvrigt mindst lige så interessante som systemerne omkring dem. Der er en charmerende særhed over dem, som når Lune svæver hen over jorden i stedet for at løbe, eller når ens karakterer fysisk bærer præg af de voldsomme kampe man har været igennem. Det er små detaljer, men det er dem, der gør verdenen levende og troværdig. Og hvilken verden det er. Et sted som området med flyvende vand står allerede nu klart i hukommelsen som et af de mest stemningsfulde miljøer.

Der er noget poetisk over det hele, som om hele spillet balancerer på grænsen mellem mareridt og drøm. Ethvert JRPG med respekt for sig selv skal selvfølgelig have et overland map. Et kort over verden når der skal rejses fra det ene område til det andet. I Clair Obscur: Expedition 33 får du ikke bare et simpelt landkort at krydse, det er nærmest et område i sig selv. Næsten så flot og detaljerigt at jeg ikke ville kalde det et overland map.

Afsluttende tanker

I mine små tre til fire timer i spillet er der vitterligt ikke særlig meget at sætte fingeren på, men hvis man endelig skal nævne noget, så kan quick time events i kampene til tider være svære at få øje på, hvilket kan koste et vigtigt træk, hvis man er uopmærksom. Og så er der de lidt skæve proportioner på karaktererne, hvor hovederne til tider virker en anelse for store i forhold til deres kroppe, hvilket godt kan give nogle underlige visuelle øjeblikke midt i al seriøsiteten. Måske det bare er mig, eller måske du ikke kan undgå at lægge mærke til det nu? Men det føles næsten småligt at hænge sig i den slags, når resten af oplevelsen er så fyldt med sjæl og idéer.

Jeg er blæst bagover, hvordan et lille fransk studie kan levere hvad der nemt kunne blive en stor titel og overraskelse i 2025. Spillet er fyldt med klassiske JRPG funktioner og nik til tidligere spil i genren. SOS Shell? Ja tak.

Clair Obscur: Expedition 33 står til at udkomme d. 24 April på PlayStation 5, Xbox Series X|S og PC.

Morten Vilstrup Pedersen

Skribent & Anmelder

---

Morten har en bachelor i Engelsk, og arbejder til daglig med Salg og Service i det mørke Jylland. Hans allerførste rigtige spiloplevelse var Pokemon Blå på tysk i de glade GameBoy dage. Det rangerer også ret højt på listen over yndlingsspil, men nr. 1 må absolut være Neverwinter Nights. Alt, der kan games på skal der games på, og han ejer derfor både PC, Xbox, PlayStation og Switch.