Metaphor ReFantazio-preview – Et stilet RPG med et kampsystem i topklasse

Under årets Gamescom havde jeg mulighed for at prøve Atlus’ kommende fantasy-RPG Metaphor ReFantazio. Spillet er udviklet af det samme hold, som står bag de seneste tre hovedspil i Persona-serien, hvor det seneste, Persona 5, er anerkendt som et af de bedste spil i JRPG-genren. Nu er studiet klar med en helt ny IP i et fantasyunivers, hvilket er første gang for studiet.

Det bliver dog hurtigt tydeligt, at selvom meget er nyt, så er meget også ved det gamle – og heldigvis for det. For bag det middelalderinspirerede fantasyunivers gemmer der sig så afgjort et Atlus-spil, og har man spillet et Persona– eller Shin Megami Tensei-spil, vil man hurtigt finde sig til rette med Metaphor ReFantazio.

Jeg fik mulighed for at spille den første time af spillet, som starter med en dramatisk cutscene, der hurtigt sætter tonen for spillet. Den visuelle stil adskiller sig en anelse fra, hvad vi tidligere har set i Persona-serien. Der er stadig tale om anime, men denne gang er stilen en smule mere grynet og tegneserieinspireret end det, vi har set fra Atlus.

Det virker umiddelbart som et godt valg, der samtidig understøtter det nye fantasyunivers og adskiller spillet fra Persona-spillenes mere urbane miljø.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for Arkaden+

Tilbage til den indledende cinematic, der hurtigt centrerer omkring ret alvorlige temaer, og uden at røbe for meget af handlingen, ender man som tilskuer hurtigt med at blive involveret i et plot om mord og bedrag. Det er alvorlige temaer, men samtidig emner, som Atlus tidligere har bevist, at de evner at præsentere på en kompetent måde. Bag det polerede ydre gemmer der sig et narrativ, der tegner til at blive mindst lige så dramatisk, som vi kunne håbe.

Efter spillets indledning bliver vi præsenteret for spillets hovedperson, som i dette tilfælde blev navngivet Lau. Som i mange tidligere Atlus-spil får man nemlig mulighed for selv at navngive protagonisten. Vores hovedperson bliver herefter præsenteret gennem endnu en cutscene, som igen understreger, at dette er et spil, der ikke er bange for at starte med død og ødelæggelse. Begivenhederne udspiller sig således, at vores hovedperson ender alene i ørkenen, kun med en lille fe-lignende følgesvend, som virker til at blive en fast bestanddel af spillet fremadrettet.

Hvorfor vores hovedperson befinder sig i dette golde og øde område, og hvad hans mål er, bliver subtilt fortalt gennem små flashbacks i spillets første time. Uden at gå for meget i detaljer handler det om at infiltrere militæret i håbet om at redde prinsen og kongeriget.

Spillet har en moden og mere voksen tone, end vi tidligere har set fra Atlus, og jeg oplevede ikke nogle af de mere fjollede momenter, som man ellers tidligere har set fra studiet. Hovedpersonen udstråler en stoisk ro, på trods af at han ikke er synderligt stor, og de få companions, jeg blev introduceret for, havde også en alvorlig udstråling. I Persona-spillene finder man ofte en karakter, der fungerer som comic relief, og det kan sagtens tænkes, at dette også bliver tilfældet med Metaphor ReFantazio, men på nuværende tidspunkt er udtrykket mere alvorligt og episk.

Derudover er hovedpersonen af en anden race end de andre karakterer i spillet. Han er af Elda-racen, som ellers var formodet udryddet, og det bliver påtalt et par gange allerede i starten af spillet. Det bliver interessant at se, om dette emne kommer til at fylde mere i spillets narrativ, men uanset hvad er det tydeligt, at komplekse og voksne temaer er i fokus, rettet mod et voksent publikum.

Den helt store stjerne i spillet ser dog ud til at blive kampsystemet. Som udgangspunkt er det et turbaseret kampsystem i bedste Persona 5-stil, men systemet er faktisk en anelse mere dynamisk, da man har mulighed for at udkæmpe nogle konfrontationer i realtid. Hvis en fjende ikke udgør en alt for stor udfordring, har man mulighed for at kæmpe mod den uden at starte det turbaserede system. Her er kampsystemet ret simpelt, og man kan angribe og undvige fjenden, men udgør fjenden en større udfordring, kan man vælge at iværksætte det tur- og partybaserede kampsystem. Dermed har du muligheden for at udkæmpe nogle slag i realtid, hvilket går hurtigere, eller stoppe op og udkæmpe slaget i det turbaserede system, der giver dig mulighed for at træffe mere strategiske valg og planlægge dine træk.

Det turbaserede kampsystem minder på mange måder om det, man finder i Persona 5. Du har dit basisangreb og forskellige særlige magiske evner, men også muligheden for at benytte diverse genstande, der kan give dig mere liv eller magi. Du vælger en handling for både hovedpersonen og dine holdkammerater og afventer herefter fjendens træk. Systemet er hurtigt, føles meget intuitivt, og animationerne sidder lige i skabet.

Min spilsession sluttede med, at hovedpersonen og hans adelige følgesvend kommer op imod spillets første boss, hvilket udvikler sig til en kamp, som vores helte umuligt kan vinde. Men da nederlaget ser faretruende nært ud, sker der noget med vores hovedperson. Han bliver nærmest besat og kommer i en tilstand, som spillet kalder “Awaken”, hvilket gør, at han bogstaveligt talt river hjertet ud på sig selv og dermed hidkalder en af spillets arketyper, som bedst kan sammenlignes med de Personas, der findes i Persona-spillene. Jeg er spændt på at finde ud af, hvor mange forskellige arketyper der bliver tilgængelige, og hvordan de kan være med til at variere kampsystemet. Det er dog sikkert, at hvis man kunne lide kampsystemet i tidligere Atlus-spil, så vil man med sikkerhed ikke blive skuffet over det, man finder i Metaphor ReFantazio.

Et andet velkendt element er tidssystemet, som Persona-spillere vil kunne nikke genkendende til. Præcis hvor stor en indflydelse dette system får på selve spillet, er endnu ikke helt tydeligt for mig. Jeg nåede kun kortvarigt at stifte bekendtskab med det, men det betyder, at du skal prioritere dine gøremål, da du ikke kan nå at gøre alt. Tidssystemet kommer i spil, når man skal rejse fra sted til sted i det luftskib, man senere i spillet får til rådighed. Men også ombord på luftskibet vil systemet blive en afgørende faktor, da det er her, man interagerer med sine companions.

Der er stadig mange elementer i Metaphor ReFantazio, jeg glæder mig til at dykke ned i, herunder interaktionerne med ens holdkammerater. Umiddelbart virker dialogsystemet robust, så mulighederne for meningsfulde interaktioner er absolut til stede, og med Atlus’ historik in mente er det rimeligt at forvente, at Metafor ReFantazio også kommer til at levere på dette punkt.

Metaphor ReFantazio er et enormt stilet spil, men der er dog nogle små skønhedsfejl. Dog ikke mere end hvad der kan rettes før den endelige udgivelse – og her er det altså kun små detaljer, for Metaphor ReFantazio ser ud og spiller som et spil, der er klar til at ramme hylderne, og mine oplevelser med spillet har kun sat en tyk streg under, at Metaphor ReFantazio absolut er det spil i efteråret, jeg glæder mig mest til.

Metaphor ReFantazio udkommer d. 10. oktober til PC, PlayStation 4 & 5 og Xbox Series X/S.