Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Preview

Rayman Legends: Retold-preview – Rayman er (forhåbentlig) tilbage

Rayman Legends: Retold-preview – Rayman er (forhåbentlig) tilbage
Ubisoft
Lasse Bjørnsten Rasmussen

Lasse Bjørnsten Rasmussen

Estimeret læsetid: 4 minutter.

September 22, 2026

Mit forhold til Rayman har både været minimalt, men samtidig usandsynligt vigtigt.

Det første Rayman-spil, jeg stiftede bekendtskab med, var tilbage på PlayStation 1 med Rayman 2. Spillet, der på mange måder lærte mig at spille 3D-adventure-platformerspil, hvor man skal igennem baner, samle en masse collectibles og kæmpe mod fjender og til sidst en boss-kamp. Den formel, som mange kender i dag fra de seneste Mario-spil og endda Donkey Kong Bananza, blev skabt tilbage i 90’erne. Rayman 2 var ikke katalysatoren til dette, men det var det første af de essentielle spil dengang, som jeg spillede.

Derfor har Rayman en ret vigtig placering i mit hjerte, når jeg tænker tilbage på spil, som formede mig, og hvilke typer af spil jeg elsker. Derfor blev jeg også glad, da jeg fik muligheden for at spille det kommende remake af Rayman Legends, som udkommer til december, i hele tre timer. Jeg fik lov til at prøve tre forskellige biomer, hvis man kan kalde dem det, gennemførte en af dem til fulde, og så hoppede jeg også lige i 20 minutter over i genudgivelsen af Rayman: Origins. Mine tanker kommer dog primært til at fokusere på Legends: Retold, da det er hovedproduktet af de to.

Foto: Ubisoft

Med jævne forventninger, kommer der en større begejstring

Okay, det lyder som om, jeg ikke har troet på det her spil, men det har jeg altså. Jeg har bare aldrig haft et forhold til Legends-spillet, da 2D-platformers faktisk i det store hele ikke har sagt mig særlig meget. Men på en eller anden magisk måde overvandt Legends Retold mig. Jeg drønede igennem den her demo hurtigere, end jeg selv forventede, jeg ville gøre, og hvad Ubisoft selv havde forventet, og jeg spillede endda på keyboard, hvilket jeg aldrig har gjort før med et spil som dette.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Kirkens Korshær

Nå, nok om det. Lad os snakke om det positive. Hele præsentationen og det visuelle har fået en kæmpe overhauling, og spillet ser sindssygt flot ud. Der foregår altid noget i omgivelserne, både inde i banerne, men også i de forskellige hub-verdener. Musikken er på én og samme tid original og nostalgisk. Jeg følte flere steder, at jeg kunne genkende små toner og lyde, som jeg tidligere har hørt i de ældre spil, hvilket viser en kærlighed til serien, samtidig med at de gerne vil forny den.

Foto: Ubisoft

Måske er det mig og mit keyboard, der havde lidt svært ved at enes nogle gange, men jeg følte tit, at der var steder, hvor jeg blev ramt af noget, som jeg ikke følte burde have ramt mig, og der var også flere områder, som skabte større problemer, end jeg troede. Men efter at have set mit gameplay igennem et par gange, så er jeg overbevist om, at det er grundet den manglende controller. Spillet fungerer, som det skal, hvis man har lyst til at spille på keyboard, men hvis du ikke er vant til det med den her slags spil, så kan det hurtigt blive frustrerende.

Det rene moment-to-moment-gameplay var stramt og lækkert stort set hele vejen igennem. Hvis man rigtig gerne vil udfordre sig selv, så skal man spille bonusbanerne, som åbnes op, når man har gennemført et level. Så skal man igennem et lille mini-speedrun, hvor timing er alt. Her sættes dine evner på prøve, men fordi det rene gameplay er så lækkert, og når det endelig kommer under huden, så føles det ekstremt tilfredsstillende at drøne igennem de her baner.

Alle de rigtige dopaminfixes krydres også, hvis man kommer gennem en bane, hvor det lykkes dig at finde alle typer collectibles. Der er ikke noget, jeg elsker mere end at gå efter 100 % i de her typer af spil, og det kommer Legends: Retold ikke til at skuffe med på den front.

En anden større ting, som er blevet lavet om i det her remake, er cutscenes. Som jeg forstår det, så er der blevet lavet en stor ændring på, hvordan udvalgte baner bliver præsenteret, og det skinner igennem på alle de bedste måder. Det er som at sidde og se en animeret tegnefilm, men bare alt for kort. Rayman-universet er som skabt til at blive lavet til en film eller serie med den tidløse art style, universet har.

Der er også en masse overraskelser, som jeg ikke skal røbe her. Det skal I selv have til gode, men helt overordnet har min oplevelse med Rayman Legends: Retold været forrygende. Bevares, der var nogle tekniske vanskeligheder, når der skete meget på samme tid i nogle af banerne. Derfor er jeg også overbevist om, at udskydelsen til december er en god beslutning, så spillet lige kan få den ekstra tid i ovnen, som det har brug for.

Foto: Ubisoft

Man kan allerede nu forudbestille spillet til superfornuftige penge, og ud fra de tre timer, jeg spillede spillet, så er de penge godt givet ud. Det her spil bliver en fest at spille, både for nye, men helt sikkert også for tilbagevendende fans af det originale Legends. Om spillet i sidste ende har brug for et remake, er en anden snak, men hvis det er det, der skal til for at få Rayman tilbage på banen med forhåbentlig spritnye udgivelser i fremtiden, så er det her det sikreste valg at træffe, da grundspillet altid har fungeret.

Jeg drømmer om en genudgivelse af Rayman 2, som får samme kærlighed, som Legends: Retold tydeligvis ser ud til at have fået. Men indtil da, skal vi glæde os til et supersolidt platformer vi kan hygge os med op til jul.

Lasse Bjørnsten Rasmussen

Lasse Bjørnsten Rasmussen

Skribent & Anmelder


Lasse lever og ånder film, spil og tv-serier og elsker at formidle det. Siden han startede en PlayStation 2 op og så den originale Star Wars-trilogi, har han været fascineret af begge verdener lige siden. Han har taget sine første store skridt ind i formidlingens verden og har fået nok blod på tanden til at blive ved med at formidle om de største og fedeste ting i film- og spilverdenen.

Mest læste i dag

Fire Beatles-film på én dag og et specifikt krav fra Paul McCartney

Film & Serier

October 14, 2026

Fire Beatles-film på én dag og et specifikt krav fra Paul McCartney

VisionQuest-anmeldelse – Inside Out, hvis følelserne var morderiske AI’er

Anmeldelse

October 14, 2026

VisionQuest-anmeldelse – Inside Out, hvis følelserne var morderiske AI’er

GTA 6 skulle have været langt større – Rockstar droppede dele af to kontinenter

Nyhed

October 15, 2026

GTA 6 skulle have været langt større – Rockstar droppede dele af to kontinenter

The Drama lander snart på streamingtjeneste

Film & Serier

June 24, 2026

The Drama lander snart på streamingtjeneste

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk