Rayman: Legends Retold-preview – Kan legendarisk ikon lære nye tricks?
Kasper Pedersen
Estimeret læsetid: 4 minutter.
June 3, 2026
Ubisoft er et selskab i turbulent omvæltning. Seneste årsregnskab viste nedgang i omsætningen, samt en masse fyringer og nedskæringer, som blev begrundet med en større intern omstrukturering af selskabet. Det lader dog også til at der sker store ting på særligt remake fronten, hvor internettet er ved at koge over med forventninger om det snarlige Assassin’s Creed: Black Flag Resynced – også kaldet “spilindustriens værst skjulte hemmelighed.”
En lidt bedre skjult hemmelighed, var en remake af (i min optik) Ubisofts mest ikoniske figur; Rayman. Der var godt nok lidt hvisken i krogene om spillets eksistens, hvor det gik under dæknavnet “Project Steambot”, men det var først for ganske nyligt, at et leak afslørede projektets form: Et remake af platform-perlen Rayman Legends fra 2013 – nu med den tilføjede undertitel Retold. Spillet er netop nu blevet annonceret under PlayStations State of Play – Sagen er dog den, at vi her hos Arkaden har kendt til det i godt og vel en uge, og har prøvet en tidlig version et par timer. Her er mine indtryk:

En remake med respekt for originalen
Det var tydeligt ved første øjekast, at Rayman Legends: Retold ikke forsøger at genopfinde klassikeren, eller Rayman figurens ikoniske tatus, men istedet fører det alt sammen ind i dette årti for at større publikum. Inden min gameplay-session startede, fortalte teamet’s repræsentant at Untold var både et kærlighedsbrev til platformerens storhedstid, samtidig med det ønskede at inddrage nye fans til et magisk og hektisk univers.
Originalen fra 2013 brillerede med sit charmerende cast, eventyrlige grafik og en styring der var både stram og løs på samme tid – Alt sammne tid denne remake lader til at videreføre. Som normalt kan man tage banerne i sit eget tempo. Rayman og hans venner (op til 3 andre spillere) skal kæmpe sig gennem baner fyldt med fjender, fælder og udfordringer der komplimenterer gameplayet. Hvad der særligt ramte mig, var hvordan jeg som gammel fan hurtigt kunne springe ind i eventyret, uden den store modstand, og jeg er sikker på det samme indtryk vil stå klart for andre.

Eventyr er dragetur
Hvad man nok har lagt mærke til i seneste fremvisning af Rayman Legends: Untold, er tilføjelsen af drager, og ikke bare af den slags, som man bliver jaget af, men også den slags man kan flyve på. Gennem denne “beta”-version, fik jeg spillet et par baner, hvor dragerne var i fokus. Ens liv blev portrætteret af Rayman og hans hjælpere, der desperat hang fast på dragens ryg, hvor man så skal flyve gennem lineære baner, hvor alting suser forbi en, og man febrilsk sender ildkugle efter ildkugle afsted.
Det virker som en god tilføjelse til et i tidligere tempo, der for det meste var ret afslappet, og sætter atter teamets fokus på det genkendelige samt nye, for at kunne få så mange med på vognen (eller dragryggen) som muligt. Det virkede heller ikke som påklistret, men tværtimod som en nøje udvalgt tilføjelse, der er både sjovt og falder i takt med resten af spillet.

Tempo og stemning
Som det var i det oprindelige Rayman Legends, er Untold åben for at spilleren tager banerne enten i sit eget tempo, eller kører speedrun, og kender omgivelserne til perfektion. Her er det vigtigt at styringen er super stram og tilfredsstillende, og skønt der var visse mangler og en tand for “luftig” følelse i ens hop, tror jeg på at holdet bag vil kunne ramme samme stramme følelse som dengang, hvis ikke endnu bedre.
Der er tilpas hemmeligheder i banerne, og den omkringliggende verden, til at motivere udforskning og få spilleren til at tage banerne i sit eget tempo, hvad enten det er første eller 10′ gennemspilning. Det var også en fryd både at se på og lytte til – Med nye stemmepræstationer fra kendte skuespillere og musik komponeret af Grant Kirkhope (Donkey Kong, Yooka-Laylee).
Første Indtryk
Alt i alt er jeg optimistisk omkring denne remake af Ubisofts mest oversete, forlagte (men stadig ikoniske) karakter. Rayman Legends: Untold lader til perfekt at genskabe den oprindeliges charme, mens det introducere nye mekanismer, der kan tiltrække nye spillere og give et friskt pust for kendere.
Og ved i hvad det bedste er? Spillet udkommer d. 1. oktober, 2026! Velkommen tilbage, hvor du hører til, Rayman
Mest læste i dag
Nyhed
July 10, 2026
Er PS6 i fare? Fans truer med at gå til PC!
toplists
July 8, 2026
De bedste TV- og streamingserier i 2026 indtil videre – skribenternes valg
Nyhed
July 10, 2026
Assassin’s Creed: Black Flag Resynced får flotte anmeldelser – men udviklerne mister jobbet!
Film & Serier
July 10, 2026
VUE skruer ned for billetpriserne – voksne kommer i biografen til børnepris
© Copyright - arkaden.dk

