Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Preview

Tempest Rising Demo-preview – RTS som da far var dreng

Tempest Rising Demo-preview – RTS som da far var dreng
3D Realms
Kasper Hansen

Kasper Hansen

Estimeret læsetid: 4 minutter.

February 26, 2025

Tempest Rising udkom med en sprit ny demo i forbindelse med Steam Next Fest – den har jeg sat kløerne i

Det sker ofte, at når Slipgate Ironworks udvikler et spil, så bliver det også stemplet med en udgiverlabel, der hedder 3D Realms. Fælles for begge studier er, at de begge er bosat i Aalborg, men de er også begge ejet af Saber Interactive.

Jeg har tidligere spillet et spil fra disse studier, som desværre ikke var den bedste oplevelse. Graven, som var en boomer shooter i en fantasy-verden, tiltalte mig på papiret og havde også gode momenter og elementer, men levede desværre bare ikke op til disse forventninger.

Med Tempest Rising kan jeg roligt sige, at vi befinder os i en helt anden boldgade – både hvad angår genre og kvalitet. Lad os dykke ned i denne fantastiske demo af et RTS-spil, som kan spilles på PC via Steam.

Jep… Det her er grafikken vi kan forvente i de cinematiske sekvenser. Fantastisk! Foto: Tempest Rising

En demo der taler til mig

Den første demo, der lå på Steam, var ikke lavet til mig. Selve spillet som helhed havde ingen problemer, men den eneste mulighed for at spille var en skræddersyet skirmish-spiltype, hvilket ikke er noget for mig, som man kan læse i min anmeldelse af Two Point Museum.

Derfor blev jeg langt mere interesseret i den nye demo, som netop er udgivet. Her har vi nemlig at gøre med en demo, der giver os et lille indblik i selve kampagnen: To missioner fra hver fraktion, i alt fire missioner – og hvilke missioner!

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for What'Sub

Den hård fine kontrast

Slipgate Ironworks har virkelig ramt plet med kontrasten mellem de to fraktioner. Jeg startede med Global Defence Forces (GDF), den gode fraktion. Missionerne i demoen handler ikke kun om at udvide sin base og bekæmpe fjenden, men skaber en interessant dynamik, hvor man kan være usikker på, om ens lille gruppe er nok til at modstå potentielle fjender, eller til at tage kontrol over bygninger. Og langsomt udfolder hele banen sig i det rigtige tempo.

Da jeg skiftede til Tempest Dynasty, de “onde”, oplevede jeg, at deres missioner ikke bare er kopier af GDF’s. Hver fraktion tilbyder et unikt perspektiv og forskellige operationer, hvilket er imponerende. Layout, UI og historierne om missionerne er også forskelligt og skaber en klar modsætning, hvilket virker gennemført. Selv teknologien de to fraktioner bruger til at fremvise den kommende operation er designet forskelligt, hvilket bidrager til den gennemtænkte helhed.

Nedlæg den tank! Foto: Tempest rising

Gameplay i topklasse

Jeg kan ikke understrege nok, at inspirationen fra Command & Conquer præger hele spillet. Det føles som en hyldest til RTS-genren fra slutningen af 90’erne, men samtidigt er det moderniseret og friskt. Verden er dynamisk og realistisk, hvor omgivelserne kan udnyttes på kreative måder, som ved at bruge eksplosive tønder og sabotere bygninger.

Spillet er super flot grafisk og meget detaljeret. Det er også lavet i Unreal Engine, og jeg elsker, når mine flammekaster-tropper nedbrænder vagttårne, så fjenderne i selve bygningen brænder og dermed gør vagttårnet nyttesløst imens det langsomt braser sammen. Det giver en intens oplevelse kombineret med den vildt adrenalinfyldte metalmusik. Alt spiller sammen.

Man kan næsten regne det ud, men her har vi Tempest Dynasty. Foto: Tempest Rising

Evner der gavner din hær

Din primære operation består af forskellige missioner, og imens man er på mod hovedmissionen, er der små sidemissioner der dukker op, som kan ændre spillet. Jeg fandt et område, hvor jeg kunne få en bil, der automatisk reparerede mine andre køretøjer, når den var stationær.

Det var en stor hjælp i kampene. Mellem operationerne optjener man også point, der typisk kan styrke tropperne, men der er også andre nyttige fordele. Høsterne kan opgraderes til hurtigere indsamling af Tempest, som er deres svar på credits, man bruger til at konstruere bygninger eller forstørre sin hær. Indtil videre har jeg ikke mærket stor effekt af opgraderingerne, men jeg forventer, at det vil have betydning, når kampagnen er helt tilgængelig i det fulde spil.

Tid til at droppe bomben! Foto: Tempest Rising

Konklusion

Tempest Rising-demoen er et absolut must-play! Det er en kærlig hyldest til de klassiske RTS-titler fra genrens storhedstid, men den formår samtidig at skille sig ud med sin egen identitet. Spillet balancerer perfekt mellem nostalgisk gameplay og moderne forbedringer, hvilket resulterer i en intens, taktisk og visuelt imponerende oplevelse. Den alternative 1997-setting tilføjer en ekstra dimension af dybde og atmosfære, der får verdenen til at føles både velkendt og forfriskende anderledes.

Demoen er kun tilgængelig indtil den 10. marts, så hvis du er fan af strategispil, bør du ikke lade denne mulighed gå forbi dig. Vi kan meget vel have et nyt RTS-mesterværk i vente, når spillet lanceres i april – og hvis demoen er nogen indikation, er der masser at se frem til!

Kasper Hansen

Kasper Hansen

Skribent & Anmelder


Kasper har tidligere været skribent og anmelder for GamersLounge. De kompetitive spil som FIFA, Hearthstone og Call Of Duty-serien er nogle, han bruger mange timer på, men via en voksende passion har han også skabt en stor kærlighed til historiedrevne spil – særligt AAA-spil.

Mest læste i dag

Datoen for GTA 6-forudbestillinger kan være røbet

Nyhed

May 14, 2026

Datoen for GTA 6-forudbestillinger kan være røbet

PlayStation Plus afslører kataloget for maj måned

Nyhed

May 14, 2026

PlayStation Plus afslører kataloget for maj måned

Rygte: Sony holder fast i PS6‑planen – 2027 stadig målet

Nyhed

March 8, 2026

Rygte: Sony holder fast i PS6‑planen – 2027 stadig målet

Saros sælger langt under forventning

Nyhed

May 15, 2026

Saros sælger langt under forventning

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk