Valorant konsol-preview – Alt det man mangler på konsol

Jeg kan allerede nu sige: Min karriere som E-sportsstjerne er slut før den startede.

Jeg burde sende en undskyldning til mine medspillere. For uden omsvøb kan jeg roligt sige, at det ikke er de vildeste resultater jeg leverer i Valorant, selvom der dog er momenter af succes. På trods af frustrationerne over det manglende talent har titler som Call of Duty, Valorant og Counter Strike dog overraskende fyldt mere og mere i mine tanker i den seneste tid.

Hvis du kan vise mig et større spil som har haft en sikker launch, kvitterer jeg med en high five. Valorant er ikke en af dem. Jeg sad klar fredag aften, og måtte igen igen blive skuffet. Efter jeg havde klaret tutorialen, forsøgte jeg at søge efter nogle kampe – lige meget hvilken mode jeg valgte, skete der intet. Jeg blev oprigtigt i tvivl om problemet lå hos mig, men alt andet fungerede fint og spillet gav mig ingen fejlmeddelelser. Efter en halv times forsøg gav jeg op. Et par timer senere virkede det, men ak det var blevet sengetid.

Bare lige én kamp mere

Efter et skuffende første forsøg fik det en chance mere. Lad os bare sige at jeg blev banket på plads. Når man slutter en match af med at være 0/11/3 burde man måske overveje, om man var skabt til at spille FPS. Den tanke havde jeg faktisk flere gange, men samtidig blev jeg overrasket over at jeg fortsatte med at spille. Controlleren blev ikke kastet ud af vinduet og der blev heller ikke råbt ad skærmen. Der var et eller andet der fik mig til at fortsætte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for What'Sub

Jeg så en mulighed for at blive bedre, og det ændrede ikke på at Valorant bare er underholdende.

Same same but different

På overfladen ser heltene meget forskellige ud. Men jeg synes måske der er nogle af dem, der minder lidt for meget om hinanden. Det kommer basalt set bare ud på at have en form for sprint, magisk kugle eller en form for blokade af røg eller ild. Det kræver at man dykker lidt ned i de forskellige helte for at se de vigtige forskelle. Hvis man starter helt fra bunden, vil antallet af helte også være begrænset, men skulle man være den heldige ejer af Game Pass, har man adgang til alt.

Game Pass – Gaven der bliver ved med at give.

Hvis man er vant til andre FPS-spil skal man lige vænne sig til hvor hurtigt man dør. Det lønner sig utroligt meget at være afventende, og ikke storme frem som var man en brunstig teenager, der spillede Call of Duty. Så snart man har fundet sig til rette i dette, åbner spillet sig op på en helt anden måde, og de taktiske aspekter står meget stærkere end ved første øjekast. Samtidig er de baner der er tilgængelig struktureret så godt at der sjældent opstår direkte spawn camping selv i de små baner i Team Deathmatch.

I betaen har man adgang til Unrated, Swiftplay, Team Deathmatch og regulær Deathmatch. Riot Games har meldt ud at så snart de føler spillerne er klar, så bliver Ranked også tilgængelig. Unrated er den klassiske mode vi kender fra Counter Strike hvor man skifter mellem at plante bomben og forsvarer. Swiftplay er en kortere version af denne, hvor man kun spiller først til 3 sejre. Et godt mix af spil der kan tage alt fra 15 minutter og op til 45 minutter. Det sørger for et godt indtryk, at man altid kan nappe en kamp, og det aldrig bliver kedeligt.

Konklusion

Valorant har i lang tid været et alternativ til Counter Strike på PC. Endelig gør det sit indtog på konsollerne, og sikke en start. Valorant er spillet der har manglet på konsollerne, og selv i en betaudgave imponerer det. Efter de første par timers problemer har jeg ikke oplevet en eneste fejl. Hvis man formår at sætte sin angrebslyst lidt i skak, venter der en fantastisk blanding af taktiske elementer, rent kaos, og masser af clutch situationer.

Heltene kan virke meget ens, man skal vænne sig til en lav time to kill, og man skal virkelig tænke over, hvordan man bevæger sig for ikke at afsløre sin position. Det er ikke blot en tomhjernet Deathmatch simulator. Selvom det lyder som en del kritikpunkter, så blegner de fuldstændig, når man først kommer i gang. Man higer efter bare lige et spil mere. Tempoet og følelsen af at udmanøvrere et helt hold og sikre sejren er magisk.