Vi har prøvet demoen til Crisol: Theater of Idols

Det lille spanske studie Vermila Studios, der er ejet af Embracer Group, fremviste deres første store titel, Crisol: Theater of Idols, tilbage ved Summer Game Fest i 2025. Spillet skabte stor interesse blandt seerne, da det har været under udvikling siden opkøbet i 2020. Projektet viser et ambitiøst spil, der potentielt kan konkurrere med større horrorspil på markedet.

Til Summer Game Fest blev det annonceret, at Blumhouse, der ellers er kendt for gyserfilm, stod som udgiver på spillet og havde tilføjet Crisol: Theater of Idols til deres portefølje. Samarbejdet mellem Vermila Studios og Blumhouse skaber kun mere interesse for projektet. I sidste uge udkom spillets første demo, men kan spillet leve op til forventningerne om en rigtig horroroplevelse?

Hvad er Crisol: Theater of Idols?

Du spiller som karakteren Gabriel (et meget helgenagtigt navn), en soldat, der er på en missionærrejse sendt fra Solguden. Din mission er at rejse dybere ind i en forvrænget verden, inspireret af Spanien. Spillet udspiller sig primært på den forbandede ø Tormentosa, som udviklerne beskriver som både smuk og ondskabsfuld. Miljøet har dybe rødder i spansk folklore og historien har stærke katolske undertoner.

Ifølge udviklerne skal du udforske ældgamle ruiner, labyrintiske gader og stræder samt forfaldne landsbyer, der er præget af kultstyre og blodsudgydelse. Desværre levede demoen ikke op til særlig meget af denne beskrivelse.

Demoen starter i en dyster, forfalden landsby. Du bærer et våben dekoreret i guld og ædeltræ, med et kammer fyldt med en tyk, rød væske. Du bevæger dig langsomt og meget tungt rundt mellem de smalle stræder; styringen bærer præg af, at karakteren ikke skal være særlig adræt eller fleksibel i sin bevægelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for What'Sub

Du møder hurtigt dine første fjender, som er skabt som marionetdukker, hvor træet og porcelænet er revnet, og metalliske genstande stikker ud. Fjenderne bevæger sig, som var de styret af en dukkefører, hvilket skaber en ukontrollerbar situation, der føles skræmmende.

Med dit våben kan du skyde diverse dele af disse dukker af, men dukkerne har ikke et decideret weak point, og fjernelsen af hovedet hjælper ikke på mængden af skud, disse fjender skal have, før de til sidst går op i røg. Det føles utilfredsstillende at skyde fjender, mest fordi du ikke kan mærke, om det, du reelt gør, gør nogen forskel, før de til sidst bliver destrueret.

Det unikke kommer, når man skal lade sit våben: Her opdager man, at den røde væske i kammeret er ammunition og stammer fra karakterens blod. Når ladesekvensen startes, udtrækkes karakterens blod – og dermed også liv – for at opnå mere ammunition. Dette er en mekanik, man har oplevet før i spil, men ikke så konsekvensstyret som denne, fordi du ikke har andre muligheder for at forsvare dig. Det giver en stram fornemmelse af sårbarhed, der fungerer rigtig godt.

Spillet giver en idé om, at liv er sparsomt, og at man skal værne om mængden af blod, man udtrækker. Der ligger døde personer og indespærrede dyr, som man kan høste for blod – ikke direkte til ammunition, men til ens livsbar. Du står derfor ofte i situationer, hvor du mangler ammunition, men har fuld liv, så der skal jongleres mellem først at tappe og så høste, hvilket ikke altid virker gennemtænkt.

Demoen lægger op til, at man skal forvente at skulle løbe meget væk fra fjender. Det meste af demoen foregår i en flugtsekvens, hvor du som karakter skal flygte og gemme dig fra et større væsen, samtidig med at du skal løse, hvordan du kommer væk fra landsbyen.

Dette fungerer desværre ikke optimalt. Fjenden bevæger sig hurtigt, men der er mange gemmesteder, hvor man kan undgå at blive fanget. Problemet med disse gemmesteder er, at fjenden tydeligt kan se dig, men vælger at vende sig om og råbe: “Hvor er du?”. Illusionen omkring, at man er på flugt, forsvinder og bliver hurtigt erstattet af, at man leger gemmeleg med en bedsteforælder, som har ondt af en, fordi man er dårlig til at gemme sig.

Overordnede tanker

Crisol: Theater of Idols drukner i sine ambitioner. Idéen på papiret er virkelig interessant, men udførelsen virker sjusket. Der er ingen tegn på historisk fortælling at finde i demoen, så det er svært at kommentere på, men det er ærgerligt, at man ikke får nogen form for fornemmelse af, hvad spillet går ud på.

Det, der står klarest, er, at spillet skal forestille at være i horror-genren, og ja, det er da dystert og mørkt, men der mangler det skræmmende og/eller klaustrofobiske elementer, før jeg synes, det kan retfærdiggøres.

Crisol: Theater of Idols mangler meget polish og virker ikke til at vide, hvilken lejr de har tænkt sig at slå rødder i. Det lider af alt for stramme tankcontrols, der ikke passer til gameplayet. Oven i det fejler spillets gunplay, fordi man ikke føler, man gør skade på fjenderne. Der er desværre alt for megen utilfredshed over gameplayet til, at det kan anbefales at spille demoen. Man kan kun håbe på, at Vermila Studios forbedrer oplevelsen til spillets udgivelse, der forventes at være næste år.

Nikolaj Mosegaard

Skribent & Anmelder

---

Nikolaj er en passioneret mand inden for spilverdenen, film og ikke mindst diverse serier. Med et bredt vingefang dykker han gerne ned i både stærke historiedrevne spil, såsom Uncharted, The Last Of Us og Assassin’s Creed, men sætter også gerne kløerne i det competitve og grindbaserede gameplay – specielt Call Of Duty. Han har en stor forkærlighed for Ubisoft-spil – ja nogen ville kalde det fanatisk.