Void Crew-preview – Uslebet potentiale

Nogle gange dumper der en mail ind i den digitale brevsprække, som er lidt mere spændende end de andre.

Da vi modtog en forespørgsel fra københavnske Hutlihut Games, om vi havde lyst til at prøve deres nyeste co-op sci-fi adventure-spil, Void Crew, takkede vi selvfølgelig ja.

Med et præmis, der lød som Deep Rock Galactic bare med rumskibe og astronauter, vakte det straks min interesse. Og med min interesse intakt, overtalte jeg to af mine kollegaer fra Arkaden til at joine mig på et dansk-udviklet rumeventyr.

Kunne gøre vi Andreas Mogensen jaloux eller rendte vi mere rundt i rumtåger?

Den tabte historie

I Void Crew starter man med at blive frontloaded med en masse lore. Dette bliver fortalt, mens man gennemgår et ret komplekst system, hvor man lærer sit skib at kende.

For mig endte det desværre med, at jeg ikke rigtigt fangede historien, da der var 1000 andre ting at tage stilling til. Her skal det dog siges, at spillet stadig er i Early Access, så det kan nå at ændre sig meget, inden de releaser sin 1.0-version af spillet.

Men historien er én af de ting, der enten skal tage bagsædet i rumfærgen eller i højere grad blive inkorporeret i gameplayet. Måden, det bliver fortalt på nu, er alt for forvirrende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for Arkaden+

Hvis man kigger på Deep Rock Galactic, så er historien meget implicit fortalt, hvor gameplayet har et større fokus – historien spiller så at sige andenviolin. Denne tilgang, tror jeg, kunne klæde Void Crew.

Ved at forklare, hvad man skal gøre, og hjælpe én til at gøre det godt, mindsker man forvirringen over, hvorfor man pludselig befinder sig i rummet, og hvorfor man bliver jagtet af en fjendsk rumflåde.

Den stejle læringskurve

Den første mission, man klarer i Void Crew, er en tutorial, hvor man gennemgår de fleste mechanics i spillet. Bl.a. skal man trykke på en masse knapper for at aktivere forskellige komponenter i dit rumskib. Fx skal du aktivere din Void Drive, som er spillets svar på hyperdrive, for at kunne komme fra A til B.

Noget metal, du finder, kan bruges til at producere nye våben eller skjolde til dit rumskib, mens du også kan gå på rumvandring, hvis din mission kræver, at du fx skal downloade noget vigtigt fra en data chip dernede.

Der er mange ting, der bliver forklaret i tutorial missionen, men man lærer først, hvad det egentligt betyder, når man går i gang med de rigtige missioner.

I solo-play er missionerne alt for uoverskuelige, da man både skal styre flyet, skyde fjenderne ned OG gå på rumvandring efter genstande. Det ender ofte med, at dit skib bliver skudt ned, og du skal starte forfra uden at have optjent noget XP.

Jeg må indrømme, at jeg var ved at give op flere gange, da det ikke gav mening. Mange af spillets systemer var ikke blevet udpenslet, hvilket resulterede i, at jeg endte med håret i postkassen op til flere gange.

Men da mine kollegaer joinede mig, ændrede jeg min holdning.

Da vi først fordelte rollerne, hvor jeg blev pilot, og de to andre fik roller som både kanonaffyrere og rumvandrere, begyndte brikkerne at falde på plads.

Efterhånden fik vi gameplay-loopet under huden og hyggede os faktisk det meste af tiden. Dog var der nogle rumkampe, der stadig føltes lidt stenet, da varieteten af fjenderne ikke er synderlig stor.

Fat i den lange ende

Void Crew er stadig i en upoleret og usleben udgave. De er ved at finde deres fodfæste, så der er en masse fodfejl, man kan håbe bliver forbedret inden den endelige udgivelse.

Generelt synes jeg, at Hutlihut Games har fat i den lange ende. Mine kollegaer og jeg hyggede os det meste af tiden, men undgik også et par af missionerne, da vi følte, det var for ubalanceret. Fx de missioner, der krævede meget rumvandring.

Deruover kan gameplayet godt virke stenet, når man som pilot bare flyver rundt et par minutter, før man ankommer til sin lokation. I mellemtiden sidder ens hold bare og tæller stjernene i rummet. Med tiden bliver det også kedeligt bare at flyve.

Et forslag til at mixe dette op kunne være, at hver person fik forskellige roller efter hver undermission i et game, eller at der kom en hot seat-action, hvor alle skulle bytte plads med hinanden lige pludseligt.

Vi savnede lidt varietet her.

Afsluttende tanker

Void Crew har fat i den lange ende, selvom det har krævet en del stædighed og en masse trial-and-error for at komme frem til den konklusion.

Mine to kollegaer og jeg hyggede os, da vi endelig forstod, hvad spillet egentligt gik ud på. Nogle af tingene, forstod vi ikke, hvorfor fungerede, hvilket kan give frustrerende øjeblikke.

Derudover var det forvirrende med en frontloaded eksposition af loren. En masse gameplay-elementer bliver heller ikke forklaret, fx hvad man egentligt skal på diverse rumstationer, man skal udforske.

Der er en masse plads til forbedringer, men indenunder alt forvirringen og frustrationerne, gemmer der sig noget unikt, der kan komme til at minde om Deep Rock Galactic. Jeg kunne godt lide måden, hvorpå lootboxes med cosmetics var inkorporeret i Void Crew. Det gav en lille form for tilfredsstillelse efter hver fuldførte mission.

Dertil var det også interessant med et level-system, der, igen, minder meget om Deep Rock Galactic. Her savnede jeg dog nogle stærkere opgraderinger end et par procenter mere i skade fx.

Nu hvor Void Crew er et Early Access-spil, så er der ikke tradition for, at man giver karakterer. Men hvis jeg skulle give en umiddelbar karakter, vil jeg lande på 3 ud af 6 stjerner.

Void Crew kan spilles nu i Early Access via Steam