Welcome to Wrexham sæson 4 EP 1 & 2-preview – Kampen mellem point og økonomisk bæredygtighed

Sidst vi så de to charmerende Hollywood-stjerner Ryan Reynolds og Rob McElhenney, kæmpede de i sæson tre om at rykke op i League One. De havde allerede taget springet fra National League og op til League Two.

I den kommende sæson, sæson fire, handler det ikke kun om euforien og stemningen, der buldrer og brager derudad, men i lige så høj grad om det økonomiske pres, der pludseligt opstår.

For efter overtagelsen af de to stjerner i februar 2021 er det uundgåeligt, at der kommer en stor kapitalindsprøjtning, som uden tvivl gjorde Wrexham til nogle økonomiske mastodonter.

Alligevel sidder vi her nu, og nu er de igen de små i klassen, der ikke kun skal håndtere sejre, men også faciliteter, stadion og så fremdeles.

Jeg har taget et smugkig på de to første episoder.

All In?

Der findes små underdog-historier, som ender i ren triumf, og så findes der måder at fortælle den triumf på. I første episode oplever vi både de høje, rosende skyer, men også bagsiden af medaljen, når virkeligheden indhenter hverdagen. For det er ikke hverdagskost for et hold i de lavere rækker, når de mod alle odds formår at lave en såkaldt back-to-back oprykning.

Altså at rykke op to år i træk. Den stigende kurs og de to prominente navne sørger også for, at klubben kan tiltrække spillere, som normalt ville være uden for rækkevidde. I maj sidste år kom Michael Williamson til klubben – han skulle erstatte Fleur Robinson som CEO. Michael Williamson har tidligere arbejdet i klubber som Inter Milan og Miami F.C.

Han er ikke bleg for at smide sandhederne på bordet og skaber dermed allerede det første store bump på vejen for skuespillerne. Det er egentlig det, jeg godt kan lide ved denne dokumentar. Der er ikke meget, der bliver efterladt uden for kameraet. Hver en beslutning, hver en udfordring – vi er med på hele rejsen.

Og det gælder ikke kun for herreholdet. Kvindeholdet får også sin plads i rampelyset, og her er der bestemt ikke tale om nogen dans på roser. De kæmper med både økonomiske udfordringer og manglende opmærksomhed, men de viser samtidig en ukuelig vilje til at kæmpe sig fremad. Især i en scene, hvor en spiller siger noget uheldigt under et interview, kommer klubbens dilemmaer tydeligt frem – men den situation vil jeg lade jer selv opleve.

High Hopes

Uden for banen ser vi små sidehistorier, som skaber et billede af, hvad Wrexham er begyndt at udvikle sig til efter overtagelsen. Der er liv og glade dage. Hele byen har nærmest oplevet en opblomstring på grund af hele denne overtagelse. Flere butikker er åbnet, og der er liv i gaderne. Disse små sidehistorier giver et fint indblik i, hvad Wrexham er, og i særdeleshed også hvad Wales som land står for.

Vi hører om en lille familie, der har lavet en hestetrailer om til en mobil barista uden for stadion. Om flygtninge, der flygtede fra Ukraine, da deres land blev indvaderet, og som nu har deres eget bageri. Det er vildt at se den indflydelse, to skuespillere kan have på en by ved at købe en fodboldklub. Og man kan mærke, at de vil det – de engagerer sig i klubben, selvom de ikke ved meget om fodbold. Hvilket også skaber nogle ret sjove øjeblikke.

Men igen, hverdagen rammer. Og Welcome to Wrexham er ikke bleg for at vise problemstillinger og svære resultater – særligt med en nervepirrende kamp til sidst.

Konklusion

De første to episoder har været ganske fornuftige. Der har været en fin balance mellem de positive takter og de udfordringer og problemstillinger, som Wrexham-ejerne tydeligvis ikke er bange for at vise os.

De små historier uden for banen giver et interessant indblik i selve byen, hvilket gør serien relevant for andre end de mest hardcore fodboldentusiaster.

Alligevel er Wrexham-klubben det absolutte omdrejningspunkt. De første to episoder har givet sæson fire en stærk start,

og jeg ser frem til at se mere.

Kasper Hansen

Skribent & Anmelder

---

Kasper har tidligere været skribent og anmelder for GamersLounge. De kompetitive spil som FIFA, Hearthstone og Call Of Duty-serien er nogle, han bruger mange timer på, men via en voksende passion har han også skabt en stor kærlighed til historiedrevne spil – særligt AAA-spil.