14 år er der gået, siden en af spilbranchens mest ikoniske actionhelte måtte vige rampelyset for en fremtidens mastodont. Der havde længe været knas med salgstallene, og et Hollywood-filmflop oven i turbanen blev for meget for producenten bag, Ubisoft, der lagde Prince of Persia i graven.

Af asken opstod i stedet Assassin’s Creed, på mange måder et Prince of Persia-spil i forklædning, men med en moderne open world-struktur og uden den titulære prins i hovedrollen. Salget buldrede derudaf, og Ubisoft så sig aldrig tilbage, ikke mindst fordi de med Assassin’s Creed slap for at betale royalties til amerikanske Jordan Mechner, der i slutfirserne opfandt Prince of Persia, og den dag i dag modtager procenter af salget.

I hvert fald ikke før nu…

For Prince of Persia er genopstanden fra Ubisofts gravkamre og aktuel i spillet The Lost Crown. Et spil, der ikke bare gør op med Assassin’s Creeds metaltrætte open world-formular, men sætter en tyk streg under, at Prince of Persia er vendt tilbage for at blive.

Prinsens nye klæder

Hvor de oprindelige Prince of Persia-spil, både Jordan Mechners originale firser-release, samt Ubisofts ’tidløse’ Sands of Time-trilogi fra midt nullerne, var lineære actionspil, der handlede, om at redde prinsessen fra den onde vizier, er The Lost Crown et anderledes komplekst spil.

Det følger den såkaldte ’Metroidvania’-formular, en sammentrækning af genre-pionererne Metroid og Castlevania, hvor prinsen må søge et større ikke-lineært kort tyndt for skatte og opgraderinger, der gradvist tillader ham at komme videre andre, ofte tidligere besøgte steder.

I de første mange timer af spillet vil man støde på masser af blindgyder og funklende skatte akkurat uden for rækkevidde, men så meget desto større er tilfredsstillelsen, når man endelig finder den rigtige opgradering, der tillader en at vende tilbage og høste frugterne af sin udforskning.

En mere stringent form for open world, kan man sige, og det klæder konceptet rigtig godt. Ikke mindst fordi at spilfiguren er en fryd at styre gennem banerne og sikkert uden om de mange afgrunde og fælder, der lurer i de ellers flotte Tusind og en Nat-inspirerede omgivelser.

Man mærker tydeligt, at det er Ubisoft Montpellier, der også producerede de overlegne Rayman-spil, der står bag. De kan deres 2D-platformer-kram som få i den her branche.

The Lost Crowns kampsystem er meget dynamisk, og man har en høj grad af frihed til at kombinere forskellige angreb for at nedlægge fjenderne i det ene spektakulære sabelhug efter det andet. Fra tid til anden venter en stor boss i ægte Dark Souls-stil, omend ikke helt så svære. Stadig skal der undviges i alle retninger, og hugges på de helt rigtige tidspunkter, hvis man vil besejre dem. Bosserne er glimrende afbræk fra den øvrige udforskning, og udgør nogle af spillets bedste øjeblikke.

Prinsen og De fyrretyve Røvere

Historien har også fået en gevaldig overhaling. Væk er den simple eventyr-præmis fra de originale spil, erstattet af en mere indviklet fortælling om troskab og skiftende alliancer. At hovedpersonen, Sargon, slet ikke er prins af Persien, siger i virkeligheden det hele.

Desværre er historien nok spillets mindst vellykkede aspekt. På trods af mange filmsekvenser og dialog, er det sjældent særligt velskrevet. Figurerne er karakterfattige, har ingen reel udvikling og plottet er i det hele taget håbløst forudsigeligt. Et mere letfordøjeligt eventyr i stil med de gamle spil havde alligevel været at foretrække her.

Til gengæld sidder præsentationen lige i skabet. Områderne har et eventyrligt, orientalsk look og det magiske lydtæppe væver ind og ud stemningsfulde melodier inspireret af klassisk persiske instrumenter. Som det skal være.

Tusind og en grunde til at spille Prince of Persia

The Lost Crown er ultimativt et brag af et comeback for Prince of Persia-franchisen, der demonstrativt viser, hvorfor serien ikke fortjente at være bag lås og slå i mere end et årti.

Ved at genopfinde sig selv i ’Metroidvania’-genren taler spillet ikke blot til gamle fans, men til en helt ny målgruppe af spillere, for hvem der er langt mellem de store, velpolerede udgivelser. Bevares, det er ikke nogen revolution for genren, et nyt Hollow Knight, om man vil, men alligevel stryger The Lost Crown ind blandt de bedste af slagsen.

Og lad det ellers være den afsluttende bemærkning, selvom jeg nemt kunne have fundet tusind og en andre gode grunde til at spille Prince of Persia: The Lost Crown.

Udvikler/Udgiver: Ubisoft Montpellier / Ubisoft

Genre: Action, Adventure, Platformer, Metroidvania

Platform: PC, PS, Xbox, Switch

Mark Elsberg – Skribent

Når ikke Mark lapper gamle mainframe-systemer hos et dansk forsikrings-konglomerat, bliver tiden brugt på at forstå, hvorfor computerspil er så pisse fede. Eurogamer-alumne, der fortærer alt fra AAA over indies til shovelware fra nederste hylde. Især sidstnævnte. Nogen skal jo spillet det lort.