Ad Banner
Ad Banner

Anmeldelse

Queer-anmeldelse – En strålende Daniel Craig i et ujævnt sansebombardement

Foto: Fremantle, The Apartment Pictures, Frenesy Film

Af Lasse Bjørnsten Rasmussen
3 april, 2025

Queer føles som en meget personlig film og kan dermed være en svær kamel at sluge, hvis man ikke køber ind på de følelser, der bliver kastet rundt under filmen

Sidste år så vi en af de mest oversete film, Challengers, som er instrueret af Call Me by Your Name-instruktøren Luca Guadagnino. Allerede der var jeg spændt på at se, hvordan Guadagnino ville tackle endnu en filmatisering af en bog, som han gjorde med Call Me by Your Name

Queer er en roman skrevet af William S. Burroughs og blev udgivet i 1985. Handlingen er en slags genfortælling af forfatterens eget liv og foregår i det korrupte og spøgelsesagtige Mexico City i 1940’erne. Vi følger William Lee, en mand, der lider af både akutte heroinabstinenser og romantiske samt seksuelle længsler efter en indifferent stofbruger ved navn Eugene Allerton. 

Plottet er groft sagt det samme i filmen, men med mange nye vinkler og langt mere kød på narrativet. 

I filmen spiller Daniel Craig William Lee, som går fra bar til bar og leder efter den sande kærlighed og seksuelle tilværelse, han higer efter. Men da han for første gang ser Eugene Allerton, får han idéen om, at der måske alligevel er et menneske, han kan knytte sig til. 

Queer har været et passionsprojekt for Luca Guadagnino. Siden han var 20 år, har han drømt om at filmatisere William S. Burroughs’ roman. Og nu har vi den så endelig. Den er blevet modtaget relativt pænt forskellige steder internationalt, men nu har vi endelig fået set Queer – hvad synes vi så? 

Foto af: Fremantle, The Apartment Pictures, Frenesy Film

Daniel Craig leverer sit livs bedste præstation i et sansebombardement af en film, som snubler over sin egen ujævnhed 

Queer var en film, jeg havde glædet mig en del til at se. Både fordi vi lige har set Challengers fra sidste år, som er en overset perle, men faktisk også fordi det er Daniel Craig, der spiller hovedrollen. Selvom Craig har været med i mange film, så er han uden tvivl mest kendt for sin portrættering af den britiske agent 007 i de nyeste James Bond-film. Derfor er det også med stor glæde, at jeg kan melde ud, at Daniel Craigs præstation i Queer er den bedste performance, jeg har set fra hans side i nogen som helst film, han har medvirket i. 

Han er så fremragende i sit kropssprog og sin ansigtsmimik, og man føler virkelig med hans indre uro og det, der foregår i hans hoved. Hans samspil med Drew Starkey er ligeså fremragende, og de komplimenterer hinanden super gnidningsfrit. Deres forskelligheder og uligheder slår klinger, og jeg nød at se deres forhold udvikle sig gennem fortællingen. 

Foto af: Fremantle, The Apartment Pictures, Frenesy Film

Noget, som er et kendetegn i Luca Guadagninos film, er, hvor flotte de er, og Queer er ingen undtagelse. Mexico er blevet genskabt på en overbevisende måde ved brug af miniaturebygninger og -biler i visse scener. Man kan sagtens se, hvor de er blevet brugt, men det gør absolut ingenting for oplevelsen, da det bare giver filmen endnu mere karakter og personlighed. 

Man kan mærke varmen og sveden gennem lærredet. Der går næsten ikke en scene i filmen uden en gennemblødt, svedende Daniel Craig. 

Men alt er ikke perfekt, for jeg synes desværre, at filmen lider af ujævnhed i måden, historien bliver fortalt på. Det føles meget som om, man skal være inde i hovedet på Luca Guadagnino og i hans sindstilstand, før man kan sætte ordentligt pris på det, han vil fortælle. Hele den første halvdel af filmen går egentlig bare ud på, at Lee går fra bar til bar, fra date til date, drikker sig fuld og tager stoffer igen og igen. 

Jeg forstår 100 %, at det skal hjælpe seeren med at forstå hans problemstilling og afhængighed – både af stoffer, men også af at finde en person, han kan knytte sig til personligt og seksuelt. Men som seer føltes det mere, som om filmen bare gik i tomgang og ikke rigtig kom nogen vegne. Og der skal selvfølgelig ikke være spoilers i denne anmeldelse, så jeg væver lidt til sidst. 

Men i den sidste del af filmen bevæger Guadagnino sig nærmest over i noget let gys, hvilket føles fint, men det står i for stor kontrast til resten af filmen og føles ikke, som om det passer ind. Man kunne næsten have lavet en kortfilm ud af den sidste del af Queer, hvilket måske ville have fungeret bedre. 

Foto af: The Apartment Pictures, Frenesy Film

Konklusion 

Daniel Craig leverer sit livs bedste præstation i Queer. Man kan mærke hans indre kamp og lidelser. Luca Guadagnino slår også til igen med et prægtigt eksemplar af smukke billeder og unikke greb på kærlighedsgenren i film. 

Dog snubler filmen over sin ujævnhed til tider. Meget af den første time går nærmest i tomgang, hvor seeren desperat venter på, at det næste mål snart kommer. Dog nyder man de smukke optagelser og den geniale brug af miniaturebiler og -bygninger, som er med til at give filmen et helt unikt touch og personlighed. 

Hvis filmen havde et mere stramt plot, havde jeg givet den en karakter højere, men overordnet set er jeg ikke skuffet – jeg savnede dog en mere forståelig tilgang til fortællingen. 

Flere burde bruge Daniel Craig i deres film – han kan SÅ meget mere end bare at se godt ud i et jakkesæt.

Medie: Biograf

Skuespillere: Daniel Craig, Drew Starkey, Jason Schwartzman, Lesley Manville, Henry Zaga.

Instruktør: Luca Guadagnino

Genre: Romantik, drama

Premieredato: 03.04.2025

Spilletid: 136 minutter

Selskab: Fremantle, The Apartment Pictures, Frenesy Film

Lasse Bjørnsten Rasmussen – Skribent & Anmelder


Lasse lever og ånder film, spil og tv-serier og elsker at formidle det. Siden han startede en PlayStation 2 op og så den originale Star Wars-trilogi, har han været fascineret af begge verdener lige siden. Han har taget sine første store skridt ind i formidlingens verden og har fået nok blod på tanden til at blive ved med at formidle om de største og fedeste ting i film- og spilverdenen.





© Copyright - arkaden.dk