Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

Rainbow Six Siege X introducerer Free-to-play

Af David Darville
14 marts, 2025

Nyheden kommer fra GameRant, som rapporterer, at Ubisoft forbereder en stor ændring til Rainbow Six Siege. Spillet, der siden 2015 har været en af de mest populære taktiske shooters, får nu en gratis adgangsmulighed, som kan tiltrække mange nye spillere.

Ubisoft introducerer en Free Access model, hvor spillere kan downloade og spille uden betaling. Dog er der visse begrænsninger:

  • Spillere får kun adgang til 10 operators fra start, men kan låse op for 16 flere gennem spilprogression.
  • Over 74 operators vil forblive eksklusive for betalende spillere.
  • Gratis spillere har adgang til Unranked, Quick Play og den nye Dual Front-mode, men Ranked og Siege Cup forbliver for premium-spillere.

Den gratis adgang bliver en del af Rainbow Six Siege X opdateringen, som lanceres i Year 10 Season 2 i midten af 2025. Ubisoft har allerede afsløret indholdet af Year 10 Season 1, og det forventes, at opdateringen vil markere en af de største ændringer i spillets historie.

Reaktionen på ændringen har været overvejende positiv. Mange nye spillere glæder sig til muligheden for at prøve spillet gratis, mens erfarne spillere er tilfredse med, at Ranked forbliver eksklusivt for dem, der vælger at investerere penge i Rainbow Six Siege. Ubisoft håber, at opdateringen ikke blot vil tiltrække flere spillere, men også sikre spillets langsigtede succes og fastholde en aktiv og engageret spillerbase.

David Darville – Skribent & Anmelder


David har en Master i IT-ledelse, hvor digitalisering var et af de primære interessepunkter i hans uddannelse. Han har også en baggrund som skribent hos Det Danske Gaming Forum. Han excellerer især inden for FPS-spil som Warzone, men hans hjerte banker for udfordringerne i Soulslike-genren. Med en controller i hånden siden den første Nintendo blev tilsluttet familiens gamle 28” billedrørs-TV, brænder hans passion for at udforske gaming-universet stadig stærkt.





© Copyright - arkaden.dk