Ad Banner

Anmeldelse

Ravenswatch-anmeldelse – Dystert tag på roguelike med fabler og eventyr

Foto: Passtech Games/Nacon

Mest læste

Af Kasper Pedersen
9 december, 2024

Kan udviklerne bag "Curse of The Dead Gods" levere et solidt roguelike med eventyrfigurer?

Roguelike-genren har virkelig gjort sit indtog på spilmediet, særligt båret på ryggen af titler såsom Rogue Legacy (2013), Dead Cells (2017) og, selvfølgelig, Hades (2020). Det er en genre, hvis udfordrende gameplay, konstant ændrende baner og belønnende systemer, bliver ved med at lokke spillere til at sige “bare et spil til”- For derefter at bruge timevis foran skærmen.

Men netop fordi det er så populær en genre, er der også mange spil til at fylde i ens program, og de er af meget svingende kvalitet. I 2021 kom en lille titel ved navn Curse of The Dead Gods, der modtog sparsom hæder for dets variation i våbensystemer og benhårde banedesign. Jeg var selv ganske godt underholdt tilbage til mit eget forsøg med spillet, men synes samtidig det manglede på den narrative side.

Nu prøver Passtech games igen med titlen Ravenswatch, der har været i Early access siden 2023, som ser ud til at have en stærkere narrativ tråd gennem sit karaktergalleri. Er det nok til gøre sit indtog på en enormt fyldt genre?

Ravenswatch starter ud med en kort – men charmerende – tegneseriedesignet intro. Foto: Passtech Games

Et land af fabler og eventyrs-karakterer

Historien i Ravenswatch kan opsummeres på få paragrafer: Landet “Reverie” er blevet befængt af frygtelige monstre som hærger og forvrænger landskabet. Du spiller en af ni, starter med at være fire, helte som alle er påvirkede af den dystre forbandelse, og skal bekæmpe de grusomme monstres tag på det før så fredfyldte land.

Spillets narrative greb skal ikke findes i det overordnede plot, men i de ufærdiggjorte sider, som indikere de spilbare karakterers baggrund. Alle er på en eller anden vis blevet påvirket af de førende monstre (såkaldte “Nightmares”), og har hver deres motivation for at bekæmpe disse mørke kræfter.

De såkaldte “helte” består af kendte figurer fra vores verdens eventyr og fabler, såsom Den lille Rødhætte, Beowolf og Aladdin. Men de er alle blevet forvrænget, og det kommer tydeligt frem gennem deres design, evner og baggrundshistorie. Der kan her nævnes pigen på spillets front, Den lille rødhætte, der ikke bare møder den store stygge ulv, hun ER ulven. Denne tendens til det makabre og forvrænget billede på ellers lystige eventyr går igennem alle baggrundshistorier, og motivere spilleren til gentagende spil med en karakter for at få den fulde historie med.

Den lille rødhætte er blevet forvrænget til sit eget uhyre fra eventyret. Foto: Kasper Pedersen/Passtech Games

Når mareridt bliver til virkelighed

Spillets mange mekanismer låser sig langsomt op, jo mere du spiller det. Selve banedesignet er fordelt over tre biomer, der kan udforskes for kampe, miniopgaver og ender alle med en bosskamp. Alt hvad der gøres i banerne fører til EXP, der så kan bruges til at lære flere teknikker, samt styrke dem man allerede har til rådighed.

Banerne kører på et nedtællingssystem til den næste store bosskamp, så det gælder om at administrere den på bedst mulige vis. Går jeg efter at styrke min karakter gennem stigning i lvl, eller forsøger jeg at angribe bossen, før den når sin fulde kraft? Det er et af de spørgsmål man står overfor, når man bevæger sig gennem banerne.

Områderne i sig selv er desværre noget kedelige. Skønt de har hvert deres tema, og placeringen af opgaver skifter fra spil til spil, faldt jeg hurtigt ind i en slags “auto-mode”, hvor jeg bare bankede mig gennem flokke af fjender, for at blive stærkere og komme hen til bossen, det var ikke her at spillets stærkeste side skulle vise sig, men tværtimod i variationen af spilbare karakterer.

Der er mange monstre og ting at lave. Spørgsmålet er bare, hvor meget man har lyst til? Foto: Kasper Pedersen/Passtech Games

Eventyrlige, makabre “helte”

Som tidligere beskrevet er der rigeligt at vælge imellem, når det kommer til hvilken karakter man vil spille som. Alle ni fabel/eventyrfigurer har deres egne teknikker, der falder indenfor en lille håndfuld kategorier. Det gav et enormt godt flow i spillets dynamik, og jeg fik afprøvet en masse forskellige kombinationer med teknikker og angreb, som virkelig afgjorde om jeg kom gennem hele spillet på lidt over en time, eller tabte indenfor de første fem – Overdrivelse kan forekomme.

For hvert level man stiger i, kan der vælges en teknik som skal gøres stærkere. Disse valg bliver flere, jo længere du kommer i spillet, da der kan låses op for en masse af dem. Det kan resultere i nogle vildt stærke kombinationer, og er klart her at det sjoveste af spillet ligger: Dets velvilje til at lade spilleren konstruere sin karakters styrker og svagheder – Både før og under kampene.

Ravenswatch kan nemlig være et virkelig udfordrende spil, eller det kan være den reneste magt-fantasi, der bliver til virkelighed. Før man starter et spil, kan det nemlig justeres med enten positive eller negative buffs, der alle påvirker både sværhedsgraden, og hvor stor din belønning bliver i slutspillet. Det er et sjovt element at ligge og rode med, og når man kombinerer det med andre spillere online, kan det i sandhed skabe et underholdende kaos.

Selv købmændene i spillet er i stand til at gøre dig stærkere. Foto: Kasper Pedersen/Passtech Games

Design som en tegneserie

Det er også klart, at Ravenswatch dvæler ved sin inspiration fra det trykte medie. Alt dets grafiske design er som taget fra en tegneserie. Hvad enten det er de spilbare karakters baggrunde, deres udseende eller fjendernes design, skriger det alt sammen af tegnefilm, hvilket skaber en hvis distancering til det mørke univers, som der ellers beskrives.

Det dog ikke for at tage fra spillets seriøse toner, da der stadig er masser af blod fra de slagtede fjender, og verdenen bugner af grotesker gevækster, som de næsten gyser-lignende skabninger har bragt med sig. Man skal heller ikke lade sig narre af det lettere barnlige design, da sværhedsgraden kan være brutal til tider.

Særligt bosskampene havde det med at kamme over til tider. At gå fra følelsen af at være en gud, til pludselig at blive smækket rundt af et vildt stærkt monster, der deler bøllebank ud som var den Brian Nielsen i en lukket arene, var næsten piskesmældsfremkaldende. Men det er vel en del af charmen ved roguelikes – Tag nederlaget med løftet pande, og hop tilbage i ilden stærkere end før.

Forbered dig på at se denne skærm mange gange. Men vid, at du vil vende tilbage stærkere end før. Foto: Kasper Pedersen/Passtech Games

Konklusion

Ravenswatch er et underholdende roguelike, der giver en følelse af progression for hvert spil man tager, uanset hvor langt man når. Historien bæres udelukkende af karakterernes makabre baggrunde, og bane-samt fjendedesignet kan blive noget kedsommeligt i længden. Men ikke desto mindre kan tilfredsstillelsen ved at udfordre sig selv, og triumfere med et stærkt build være enormt forløsende og når det hele gøres i selskab med andre, er underholdningen så meget større.

Udvikler/Udgiver: Passtech Games / Nacon

Genre: Roguelike

Platform: PlayStation 4&5, Switch, Xbox One & Series X/S, PC

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Marvel Rivals når imponerende milepæl!
NetEase Games, Marvel Entertainment
Hatsune Miku rygtet til Fortnite!